onsdag den 6. februar 2013

Snart 3 år!


Fatter det ikke, men det er jo nok bare sådan det er at være forældre.

I princippet skulle 3 år jo betyde børnehavestart, men det gør det ikke for Aksel. Vi ånder lettet op og kan igen kun rose Skanderborg Kommune for at have øje for børns behov og udvikling. Aksel har i sin dagplejetid fyldt for to - haft dobbeltplads. Det har været en stor gave for os at vide, at dagplejemor har haft tid og ressourcer til at tage de hensyn, der har været nødvendige for Aksels trivsel. Ikke mange og ikke meget, men uanset, så har der været plads til at give ham ro og forudsigelighed. Det har han i den grad profiteret af.

Men det er også tydeligt, at han ikke er klar til børnehaven endnu.  Og idag fik vi endelig afgørelse på, at han ikke skal starte før til august, at han bliver ført op på ventelisten til favoritbørnehaven og sidst, men ikke mindst, får sin sag overført til PPR, så vi i tilfælde af, at der bliver brug for ekstra ressourcer i børnehaven ikke skal starte forfra.

HURRRAAAAAA, siger jeg da bare. Hvilken lettelse og hvilken formidabel hjælp fra kommunen.

1 kommentar:

Essie B. sagde ...

Det glæder mig for jer og ikke mindst Aksel, Vivian. Jeg kan kun anbefale at gøre brug af ppr fra børnehavestart, så alle kan komme så godt fra start som muligt. Det er min erfaring, at det giver ro i maven at have ppr med som samarbejspartner hele tiden. Hurra for godt kommunalt arbejde og for velfærden, når den virker bedst :-) Kh Estrid