Den næste bombe...

Bedst som vi synes, vi var ved at have fordøjet beslutningen om at droppe familieforøgelse, ja så kom den næste bombe.

Aksel har som sagt været under observation af psykolog, blevet beskrevet i en udviklingsbeskrivelse og forsøgt testet. I sidste uge skulle vi have resultaterne præsenteret. PPR skal jo beskrive ham og de var ikke så meget i tvivl - de har en mistanke om at Aksel er mentalt retarderet. BUM - selvom vi sagtens kan se hvor mistanken stammer fra, så er vi jo så vant til at tænke ham ind i sammenhæng af tidlige svigt, og se det som hans udgangspunkt. Vi har overhovedet ikke tænkt, at der kunne være en decideret mental forklaring eller begrænsning.

Det ramte simpelt hen så hårdt. 

Bare alene angsten for fremtiden og for hans liv generelt var simpelt hen ved at slå benene væk under mig. Tanken om at han skal passes på altid - og hvad så når vi ikke er her mere. Ja selv når jeg skriver det nu kommer jeg til at tude. Vi har, for længe siden, forholdt os til, at vi ikke er forældre til et barn med normale udviklingsforudsætninger, men vi har set det udtrykt anderledes. Mistænkt dyspraksi, som er neurologisk baseret, men som i sig selv ikke har mentale følger, andet end indlæringen også kan være ramt. Den der følelse af, at der måske er en decideret mental begrænsning, den havde vi bare ikke set komme. Eller også er man bare virkelig blind for den slags, når det handler om eget barn, men vi synes jo han virker kvik nok. Vi ved godt han ikke skal være astrofysiker, men dum er han sgu ikke ;o) 

Heldigvis er vi jo nogle overlevere, i den her familie. Det ord tør jeg efterhånden godt bruge om os, for er der noget vi kan, så er det at reorientere os, når vi bliver ramt.  

Det er vigtigt at fastholde, at Aksel ikke har en diagnose nu - det er en mistanke. Dernæst er det også vigtigt, at vi ikke lader os begrænse af, at der kan være tale om et øvre niveau for hans udvikling. Det er rigtigt, at han har svære indlæringsvanskeligheder, men derfra og til at kende hans øvre udviklingspotentiale er der noget vej endnu. Han har bedst af, at vi holder fast i potentialerne.

Selvfølgelig kører tankerne rundt i hovedet på en og den ene dag tænker man, ja det er jo nok rigtigt, den næste, ej det passer jo ikke, for han er sgu da kvik nok ;o) Faktum er, at Aksel har indlæringsvanskeligheder - hvad årsagen er, kan vi ikke vide, men hjælpe ham der hvor han er nu, det kan vi.