Mor har, af arbejdsmæssige årsager, været hjemmefra med overnatning et par gange indenfor de sidste par uger. Første gang jeg skulle ud af døren var det svært for Aksel at tage afsked. Det har vi set før og det gør ondt at skulle køre fra et barn, der reagerer voldsomt og samtidig vide, at det kan tage noget tid inden han falder ned. Det er også virkelig hårdt at stå med, som den der skal gribe, i det her tilfælde farmand. Men det ender jo heldigvis altid med, at Aksel falder til ro, men hold da op det er bare ikke rart at være i, for nogen af os.
Men denne gang skete der noget. Måske fordi mor først kom aftenen efter og ikke, som så ofte, er der igen om morgenen. Far og søn fik noget kvali-tid. Det er jo ikke fordi jeg ikke har været væk før, men denne gang skete der bare et eller andet. Ihvertfald skulle jeg igen afsted ugen efter, og der var afskeden helt rolig.
Og siden har Aksel bare været mere rolig i det daglige. Det virker ganske enkelt som om han har rykket på sin tilknytning til far. Når man ikke ved det, så er det ikke altid til at se det, for jeg ville have svoret, at han var fint knyttet til farmand. Det var han i bund og grund også, men nu har han bare rykket ham derind, hvor han er lige så god som mor. For nu bliver far også foretrukket, selvom mor er her. YES har jeg lyst til at skrige, for det gør fandme en kæmpe forskel, som vi bare ikke har tænkt over manglede. Vi har da godt kunne se og mærke, at mor var noget særligt, men det betød jo ikke, at far ikke også var noget særligt, bare ikke lige så særlig. Men det er han blevet <3
Og oveni at der på den måde er kommet et nyt niveau af ro hos Aksel og familien generelt, så åbnede han også lige op for sin historie. Den har vi ikke fået lov at fortælle i umindelige tider - men sørme om ikke han pludselig kunne rumme den igen. Ville lege baby, lege med baby-legetøjet vi har gemt fra den første tid, ville høre om det billede, der var det første vi så af vores lille Aksel-baby osv osv. Det om Nigeria-mor og de lidt sværere dele af historien ville han ikke så meget ind i, men det er helt okay, for fra at stoppe os, så snart vi berørte noget med tiden før os, så er det stort at han pludselig gerne ville høre mere, ville lege baby osv.
Så tal da lige om, at knægten har nogle ting, der skal komme i den rigtige rækkefølge. Super sundt og flot han mærker så tydeligt hvad og hvor han har brug for at være. Må indrømme, at jeg er gået fra meget bekymret til super stolt.
Knægten har iøvrigt tabt sin første tand.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar