Nummer 9

Jeps, det er hvad vi er! Nummer 9.

Det skyldes desværre ikke aktivitet i Nigeria. Der er endnu engang en familie på listen, der er hoppet af listen :o((

Hvornår der igen sker noget i Nigeria vides ikke. Vi håber på november, hvor en delegation fra Cross River har meldt sin ankomst, netop med henblik på at følge op på de gennemførte adoptioner inden de igen sætter gang i nye matchinger. I Lagos har de meldt ud, at de ikke tager nye sager op før i december. Så vi får se. Sidst de holdt pause, ja der tog det et helt år at genoptage formidlingen - lad os ikke håbe det bliver situationen denne gang. Foreløbig har jeg sat min lid til, at det er det nye år, der viser positiv aktivitet på listen igen.

Nummer 10

Så røg vi sørme op i top 10. En meget stor og glædelig overraskelse :o)))

I mandags fik vi ellers et nyhedsbrev, der indeholdt nedslående nyheder. Der er ikke udsigt til at aktivitet på listen før tidligst   til november/december :o( Var dog godt klar over, at de allerøverste på listen har vidst længe, at de var matchet, men at sagen af uvisse årsager ikke kunne gøres færdig i Nigeria. Jeg troede også at de nu skulle hænge i uvished endnu længere. Men gudskelov gælder pausen ikke deres sag, så de har nu fået vished og vi kan sige,  at vi er rykket endnu en plads opad på listen.

Lad os så håbe, at den udmeldte pause ikke bliver længere end lovet og at 2013 bliver et år med mere aktivitet end 2012 kommer til at vise. Det har været et meget langsomt år på listen. For os er det endnu ikke så bekymrende, men vi ved jo om nogen, at det er ganske forfærdeligt at føle sig fanget på en stillestående liste. Håber inderligt at det på ingen måde er sådan en pause, der venter foran os. 

Egentlig burde vi så gå igang med papirindsamlingen, men pga den udmeldte pause venter vi. Der er ingen grund til at sende papirer til Nigeria før end der er aktivitet på vej igen. AC har heller ikke sat os igang, og det afventer vi de gør. Det bliver forhåbentlig en gang i starten af 2013.

Nummer 11

Så skete der alligevel noget. Vi er ihvertfald rykket op fra nummer 12 til nummer 11.

AC har stadig ikke opdateret på den liste, hvor man kan se hvorfra der matches børn, så det er endnu ikke sikkert, at det er pga en decideret matching på listen. Det er kun på selve ventelisten at jeg kan se, der er sket noget. Nogen gange er der jo nogen, der hopper fra en liste, og det kan jo være sådan noget, der skyldes vi rykker. Forhåbentlig er forklaringen blot, at det er sommerferietid, så de ikke får opdateret. Vil da helst rykke fordi der er aktivitet i Nigeria og dermed børn, der får forældre :o)

Nu får vi så se hvornår papirjagten bliver skudt igang.....     

    

Hmmm....

Der er stille på ventelisten. Der har faktisk været en matching for kort tid siden, men det var ikke en der betød noget for ventelisten. Forklaringen kan være, at et barn med særlige behov er blevet matchet til forældre, der ikke oprindeligt var på Nigerialisten eller det kan være en såkaldt familieadoption, hvor et barn er blevet forenet med en biologisk søskende og fået familie på den måde. Sjældent, men det sker indimellem.

Så vi venter videre og regner med at næste aktivitet fra Nigeria betyder, at vi skal på papirjagt. Egentlig en disciplin jeg havde forventet vi havde overstået nu eller så i det mindste kunne bruge lidt af sommerferien på. Nå, men hva´ - det skal jo nok komme.

Og ellers ser vi ferien nærme sig. I næste uge har jeg 3 arbejdsdage - Michael 4 og så er der dømt FERIE! Dejligt. Vi glæder os :o)))) Naturligvis. Ferien står i sommerhusets tegn. Først på Bornholm og senere i Trend. Begge dele i selskab med helt fantastiske venner. Det ferie, der ikke står sommerhus på skal bruges her og der. Det bedste er, at vi har god tid.

Nummer 12

Weheeeeee! Så rykker vi igen. Nu er vi nummer 12 på listen. Skønt, dejligt, super og fantastisk. Som jeg har nævnt før, så er det en kæmpe stor gave at kunne glæde sig over, når der sker noget, fremfor at være i konstant sorg over, at der ikke sker nok. Det er en helt anden oplevelse. Glæder mig over, at vi stadig kan have det sådan :o)))

Se min trappe!

Jeg har en svaghed for potter - mange af dem.  Gerne gamle med patina og senest har den italienske tradition med brug af gamle dåser også sneget sig ind i repertoiret - ihvertfald på denne trappe. Det er en gammel trappe, eller nok mere præcist, et gammelt trappetrin, foran døren fra gårdspladsen til stalden. Et trin jeg elsker, fordi der er rigtig god plads til masser af krukker - også uden de kommer i vejen for de praktiske gøremål.

Og i år må jeg indrømme jeg synes resultatet er særlig godt. Vi har kombineret de sædvanlige pelargonier med krydderurter. Et skønt sammensurium af sommer!

Suk! - del 2

Tak for de dejlige og hjælpsomme kommentarer til mit sidste indlæg, her og andre steder. Dejligt :o))

Og når nu jeg har sukket så højt og inderligt, ja så må jeg jo også dele det jeg fik ud af det. Jeg kunne nemlig mærke, at det lettede gevaldigt at sukke. Det var som om jeg igen fik energi til at tænke lidt mere over hvad det egentlig er vi oplever. Først og fremmest tror jeg vi er klar til det, der for adoptanter er et helt naturligt ord: PAS (post adoption services). Der er ting vi skal have sat ord på omkring den start Aksel har haft med mad. Det tror jeg vi vil få stor glæde ud af som familie. PAS er en ordning, der sikrer familier med adopterede børn ret til næsten gratis (100kr/time) rådgivning af specialister indenfor de første5 år efter hjemkomst. En rådgivning der har hjulpet rigtig mange familier igennem svære kriser, men som også kan være en super hjælp til de små ting, der på den måde ikke får lov at blive store.

Og så er der det andet - hans sanser og sanseintegration. Jeg har fundet vej til en hjemmeside http://www.lebahn.dk/ , som gav mig en aha-oplevelse. Vi har jo trænet meget med Aksels sanseintegration - og har fået fantastiske resultater i forhold til hans motoriske udvikling. Da han startede i dagpleje måtte vi desværre sande, at logistik og hverdag ikke gjorde det muligt at holde fast i vores terapeut, men vi har fulgt op så godt vi kunne selv og med hjælp fra børnefys'en i kommunen. Men et af de områder, som vi aldrig fik rigtig hul på i den oprindelige træning var Aksels sanser omkring munden. Vi og terapeuten var opmærksomme på det, idet han aldrig rigtig har været igennem den periode, hvor børn stopper alt i munden - det sammenholdt med for tidlig overgang til skemad gør, at han slet ikke har udviklet sit sanseapparat ordentligt i og omkring munden. Men dengang gik meget af tiden med det grovmotoriske, for det var her han var tydeligst udfordret på det tidspunkt. Nu er vi et andet sted og det er andre sanser, der er i spil nu. Faktisk forklarer det også hvorfor han endnu ikke rigtig har taget hul på det sproglige. Hans lille mund har svært ved at styre lydene.

Se det var jo den konklusion jeg pludselig kunne se var helt oplagt. Havde selv helt overset den vinkel indtil jeg sad og læste en anden mors beskrivelse af sit barns spisevaner, som nærmest kunne have været en beskrivelse af Aksel. Sammenholdt med svaret fra den kloge dame, der har sat sig ind i børn med spiseforstyrrelser (det lyder vildt, det er jo ikke det der er tale om her, blot det, der kunne få lov at udvikle sig til en sådan, hvis vi ikke forholder os rigtigt til det)  gav mig simpelt hen svaret på hvor vi skal have fokus.

Aha og selvfølgelig! Hvorfor har vi ikke tænkt på det noget før, med al den fokus vi har haft på hans sanser? Ja, køller kan man altid finde og slå sig selv med, jeg vil nøjes med at glæde mig over, at det føles rigtigt at tænke sådan og hermed udbryde: