Flyv lille brevdue, flyv!

Vores sag er idag sendt til Nigeria. Pyyyhh...., så bliver det snart virkeligt for alvor. Vi har beholdt vores 9. plads på listen, det må siges at være ret heldigt, set i lyset af vores forsinkelse til sidst.

Når sagen er landet i Nigeria, ja så er der jo pludselig en chance for at blive ringet op.  Det vil være højst usandsynligt på 9. pladsen, men nu er chancen der. Pyyhh, det er både fantastisk og temmelig skræmmende ;o)

Off you go

Endelig er bunken af papirer afsendt herfra og modtaget hos AC. Argghhhh..., det trækker altid tænder ud. Af en eller anden grund er der altid et eller andet, der forsinker. Vi har haft det meste af bunken klar til afgang i 14 dage - med undtagelse af psykologerklæringen. Nuvel, den kunne ligesom først blive lavet efter den 11/1, hvor vi havde tid hos psykologen, men at forestille sig, det skulle tage ham 14 dage at forfatte en A4 side, ja det havde vi ligesom ikke regnet med. Det har kostet os en plads på ventelisten - vi var lige kortvarigt nummer 8, indtil vi igen blev nummer 9, fordi andre havde papirerne klar før os og derfor bliver rykket op på listen. Sådan er gamet - men nu regner vi med vi kan beholde vores plads - ja altså indtil der er BIF'er så vi rykker opad.

Næste hurra-råb bliver, når AC meddeler os, at de har sendt papirerne til Nigeria.

Godt nytår

Må alle få et smukt, lykkebringende og skønt nytår. 

Vi vil glæde os til at dele året med alle jer, der følger os i tykt og tyndt, stort og småt. Vi har en fantastisk dejlig familie og skønne venner, der alle som en skal vide, at I er noget særligt. Tak for 2012 og vi glæder os til at dele 2013 med jer.

Krible krable kravle...

En ung mand synes tunnelen er sjov!

Jul jul jul!

Papirjagt skudt igang!

Hurraaa, så skal vi igang med at samle papirer! Ihhh, det er altså godt. Nu bliver det pludselig rigtig virkeligt, at der en dag skal trisse endnu et sæt småfusser rundt på matriklen. I Nigeria aner de jo intet om at vi igen venter,og derfor har telefonen ligesom heller ikke kunne ringe. Men når vi om forhåbentlig en lille måneds tid kan sende papirerne, så kan der pludselig også ske noget ;-) ja ja ja, nu skal vi lige have papirerne samlet, de skal oversættes og pludselig er der gået en masse tid, men vi skal igang skal vi.

Endnu en mærkedag

Der er mange af dem for tiden. Den 4. december var det 2 år siden vi satte os i flyveren og startede vores livs rejse. Den 5. december var det 2 år siden vi holdt Aksel i armene for første gang, og idag den 11. december er det 2 år siden vi fik ham med fra børnehjemmet. Det var en dag, jeg aldrig vil glemme. Den forløsning jeg oplevede var uden sammenligning den største i hele processen. Den dag blev jeg MOR med alt hvad det siden har medført. Hold nu op hvor var jeg lykkelig som aldrig før den dag ;-))

På bloggen stod der for 2 år siden.
_________________________________________________________________________________
Han ligger lige her - lige ved siden af mig og sover.
Vi er lige kommet tilbage fra en lang dag på børnehjemmet. Aksel faldt i søvn i mine arme og har nu sovet siden kl 15.30 - hele turen hjem og nu siden vi kom ind på værelset. Faderen står og hopper og vi har begge lyst til at vække ham. Åhhh han er dejlig - min lille mus.

Her er beviset - sovende barn på hotelseng.

_________________________________________________________________________________

Jeg kan stadig mærke forløsningen i kroppen. Der havde været så meget op til og det at have fået Aksel med fra børnehjemmet var ganske enkelt bare det, der skulle til for at jeg turde give helt slip og tage følelsen af at være mor helt til mig. At der så er mange stadier i det også, det vidner bloggen også om. Men den dag turde jeg endelig tro på, at nu var jeg mor. Hvis den 5. december er aksel-dag, så er den 11. december min mor-dag ;-)

Her et billede fra juletræsfesten med dagplejen.