onsdag den 6. februar 2013

Snart 3 år!


Fatter det ikke, men det er jo nok bare sådan det er at være forældre.

I princippet skulle 3 år jo betyde børnehavestart, men det gør det ikke for Aksel. Vi ånder lettet op og kan igen kun rose Skanderborg Kommune for at have øje for børns behov og udvikling. Aksel har i sin dagplejetid fyldt for to - haft dobbeltplads. Det har været en stor gave for os at vide, at dagplejemor har haft tid og ressourcer til at tage de hensyn, der har været nødvendige for Aksels trivsel. Ikke mange og ikke meget, men uanset, så har der været plads til at give ham ro og forudsigelighed. Det har han i den grad profiteret af.

Men det er også tydeligt, at han ikke er klar til børnehaven endnu.  Og idag fik vi endelig afgørelse på, at han ikke skal starte før til august, at han bliver ført op på ventelisten til favoritbørnehaven og sidst, men ikke mindst, får sin sag overført til PPR, så vi i tilfælde af, at der bliver brug for ekstra ressourcer i børnehaven ikke skal starte forfra.

HURRRAAAAAA, siger jeg da bare. Hvilken lettelse og hvilken formidabel hjælp fra kommunen.

mandag den 4. februar 2013

Flyv lille brevdue, flyv!

Vores sag er idag sendt til Nigeria. Pyyyhh...., så bliver det snart virkeligt for alvor. Vi har beholdt vores 9. plads på listen, det må siges at være ret heldigt, set i lyset af vores forsinkelse til sidst.


Når sagen er landet i Nigeria, ja så er der jo pludselig en chance for at blive ringet op.  Det vil være højst usandsynligt på 9. pladsen, men nu er chancen der. Pyyhh, det er både fantastisk og temmelig skræmmende ;o)

onsdag den 30. januar 2013

Off you go


Endelig er bunken af papirer afsendt herfra og modtaget hos AC. Argghhhh..., det trækker altid tænder ud. Af en eller anden grund er der altid et eller andet, der forsinker. Vi har haft det meste af bunken klar til afgang i 14 dage - med undtagelse af psykologerklæringen. Nuvel, den kunne ligesom først blive lavet efter den 11/1, hvor vi havde tid hos psykologen, men at forestille sig, det skulle tage ham 14 dage at forfatte en A4 side, ja det havde vi ligesom ikke regnet med. Det har kostet os en plads på ventelisten - vi var lige kortvarigt nummer 8, indtil vi igen blev nummer 9, fordi andre havde papirerne klar før os og derfor bliver rykket op på listen. Sådan er gamet - men nu regner vi med vi kan beholde vores plads - ja altså indtil der er BIF'er så vi rykker opad.

Næste hurra-råb bliver, når AC meddeler os, at de har sendt papirerne til Nigeria.

søndag den 30. december 2012

Godt nytår

Må alle få et smukt, lykkebringende og skønt nytår. 

Vi vil glæde os til at dele året med alle jer, der følger os i tykt og tyndt, stort og småt. Vi har en fantastisk dejlig familie og skønne venner, der alle som en skal vide, at I er noget særligt. Tak for 2012 og vi glæder os til at dele 2013 med jer.

tirsdag den 18. december 2012

Papirjagt skudt igang!

Hurraaa, så skal vi igang med at samle papirer! Ihhh, det er altså godt. Nu bliver det pludselig rigtig virkeligt, at der en dag skal trisse endnu et sæt småfusser rundt på matriklen. I Nigeria aner de jo intet om at vi igen venter,og derfor har telefonen ligesom heller ikke kunne ringe. Men når vi om forhåbentlig en lille måneds tid kan sende papirerne, så kan der pludselig også ske noget ;-) ja ja ja, nu skal vi lige have papirerne samlet, de skal oversættes og pludselig er der gået en masse tid, men vi skal igang skal vi.