Survival of the fittest

<p>Vi har måtte træde ind i naturens gang. I fårestalden trives vores lam ellers ganske fint, men en enkelt har været lidt bagefter de andre. Efterhånden er det blevet tydeligt at dette lille vædderlam slet ikke får lige så meget at spise som sin søster, og han er kommet bagefter. Den slags bliver en ond cirkel, for jo svagere han bliver - des mere kan hans søster tryne ham ved patterne, og jo mindre har moderfåret til overs for ham. Så i denne uge blev vi enige om, at vi måtte træde ind. Vi havde en mistanke om, at han måtte have noget vrøvl med maven, for han har tydeligvis haft en noget tynd afføring, så vi har givet ham noget medicin for det. Men det er efterhånden svært at være vidne til, at han ikke får nok at spise. Når vi fodrer tryner de andre får ham - vælter ham, og han kan dårligt selv komme på benene. Når de går på marken går han bare for sig selv. Jeg får det helt skidt af at skrive om det. Som sagt har vi taget affære, og er så begyndt at give ham lidt flaske. Det farlige ved det er, at begynder han først at lugte anderledes vil hans mor slet ikke tillade ham at få mælk fra hende. Vi kan derfor kun give ham ganske lidt, og vi håber så, at det vil være med til at give ham lidt flere kræfter, så han igen kan få den del af modermælken, som han bør have. Det er virkelig den svære del af at være dyre-ejer. Det gør SÅ ondt når de ikke trives. Vi har haft helt lyst til at tage ham ind (ja, vi ved godt det ikke hjælper noget, men det er jo ens første tanke - vi må passe ekstra på ham, og have ham ved os ;o) Nu håber vi bare, at vi kan få ham til hægterne med lidt ekstra næring - vores lille flaskebarn. Så nu står der sutteflaske i køkkenet ;o)</p>