mandag den 9. marts 2009

Lidt om dit og dat

<p>Så er skiferien desværre slut. Det har været fantastisk - selv med blandet vejrforhold har det været helt i top at få lov at få sne under ski igen. Vi har stornydt det - koblet helt og aldeles fra og bare nydt at være i godt selskab.</p>

<p>På adoptionsfronten fik vi så endelig svar fra AC om muligheden for at flytte bureau, og det er ikke muligt. Vi har ingen anden mulighed end at blive hos DA - hvis vi altså fastholder vores drøm om barn fra Kina. Lige nu afventer vi svaret fra DA's bestyrelse. Vi ved ikke helt hvad vi skal forvente - jeg forventer mig ikke det store. De plejer jo at være eksperter i væv og talen udenom, så hvorfor skulle det mon ændre sig - blot fordi vi har fat i bestyrelsen? Men vi har da lov at håbe og tro på, at vi har sendt dem et åbenbarende brev, der nu vil ændre det hele. Hmmm..... nooooot............ ;o) </p>

<p>Cut-off mæssigt fik rygterne fra før skiferien ret. Nu er de nået til den 6. marts - hvilket vil sige 4 dages match i denne omgang. Det giver 124 dage tilbage, til de når vores LID. Det har de så 23 måneder tilbage at nå i - og regnestykket siger stadig 5,4 dage pr. match fra nu af - hvis vi skal nå det inden godkendelsen udløber. Det vil sige, at denne måneds match ikke har ødelagt noget - men heller ikke bragt os væsentligt tættere på en eller anden form for sikkerhed for at nå det inden godkendelsen udløber.</p>

Ingen kommentarer: