tirsdag den 21. april 2009

Kære Kinabarn

<p>Du har været med os i nu 3 år. I 3 år har du indgået i mange drømme og tanker, og har været en stor del af vores liv. Vi har længtes efter dig, tænkt på om du mon var født, drømt om de ting vi skulle vise dig, grint af de unoder vi forestillede os du en dag ville finde på. Frygtet og glædes os til de mange omvæltninger din indtræden i vores liv ville medføre ;o)</p>

<p>Men verden forandrer sig, og i de 3 år der er gået, er vi ikke kommet tættere på hinanden. Det har været hårdt at se dig glide fra os, og her til sidst har det været hårdt at erkende, at Kina ikke skal være det land vi skal være forældre fra. </p>

<p>Så du - lille kinabarn - skal ikke være vores. Du vil få et andet dejligt hjem. Her vil du altid have en lille plads i vores hjerter, for 3 år er lang tid at følges ad.</p>

<p>Tak for en lang, hård, men også givende rejse i dit selskab.</p>

3 kommentarer:

Christina sagde ...

Årh for helvede Vivian. Det er sgu barske sager. Eneste formildende omstændighed er at samtidig med I siger farvel til Kinabarnet, siger I goddag til noget nyt og spændende. Og måske det ikke er et endeligt farvel til Kinabarnet, men bare et vi ses senere.
Masser af kram
Christina

irene sagde ...

Kæreste Vivian
3 år med Kinabarn er pokkers lang tid. jeg er slet ikke i tvivl om, at I både vil kunne omstille jer og elske et barn fra et andet land. Men det er to processer på en gang. At tage i mod et nyt land/kultur/drøm og tage afsked med det I har været indstillet på så længe.
Men hvor er jeg dog samtidig spændt på at høre, hvor I bevæger jer hen.
Mange tanker
Irene

Lotte sagde ...

Sidder bare og tuder - det er for smukt skrevet! En dag må du udgive dine memoirs!