mandag den 31. maj 2010

Så gik maj

<p>og endnu en måned uden matchinger. Det er godt nok sejt.</p>
<p>Jeg har dog, i forbindelse med mit bestyrelsesarbejde i Nigeriaforeningen, fået kendskab til et par, der har fået papirer på en pige. De kan stadig ikke få hende officielt i forslag, men pigen lå udenfor deres godkendelse og det var derfor nødvendigt for AC at sætte udvidelsen af godkendelsen igang herhjemme for at sagen kan færdiggøres i Nigeria. Uanset hvad, så er det jo et konkret tegn på, at der arbejdes på sagen, men ingen ved endnu hvornår de vigtige underskrifter foreligger. </p>
<p>Jeg håber virkelig vi går juni i møde med nyt, for ellers bliver det sgu en lang sommer. Når der på et tidspunkt går hul på formidlingen, kan der også komme en flaskehals på udrejse, da det ikke er nemt at finde velegnet indkvartering til familierne. Man skal jo opholde sig i landet i en del tid og Lagos by rummer ikke mange muligheder for indkvartering - slet ikke hvis rejsen ikke skal udvikle sig til en økonomisk urimelighed. Forhåbentlig finder de en løsning, så det ikke bliver alt for svært at få det til at hænge sammen.</p>
<p>Men kom nu bare igang - vi venter altså vanvittigt utålmodigt.</p>

1 kommentar:

Heidi sagde ...

Og vi er med garanti rigtig mange, som venter med dig med stor utålmodighed. Nu MÅ det altså snart være jeres tur. Og hvor jeg dog glæder mig!!!
KH Heidi