mandag den 21. februar 2011

Vores lækkermås

Ja, hvis nogen skulle være i tvivl - der er flyttet en lille lækkermås ind på Kildevang. Og den bette fyr har taget sig den frihed at prioritere sig selv over alt andet. Det vil sige, at dem der boede her indtil han dukkede op ikke længere har lov til at bestemme hvad de synes er vigtigst - det er nu hans job. Og han har det med at sætte sig selv øverst på dagsordenen - hele tiden.

Men så skidt pyt da - han skal jo bare lægge hovedet på siden og smile, så er alle argumenter mod hans prioriteringer alligevel ligegyldige. Kors i bagen altså, hvor kan han snøre sine forældre. Men er der noget at sige til det?

Og han kan i den grad også blive gal hvis vi lige skulle tage os den frihed og lade ham vente lidt inden vi hopper efter hans ordre - eller hvis der skulle ske det næsten utænkelige, at han ikke lige får lov til det han beordrer... Fjernbetjeningen er f.eks. ikke noget han er så glad for at vi ikke vil give ham - han bliver først meget ivrig og kan nærmest strække sig fra en ende af stuen til den anden for at se om han lige kan nå den selv. Og når det så ikke lykkes, så råber han lidt for til sidst at skælde os huden fuld af arrigskab over at vi ikke giver ham den.

Vi stortrives alle 3. Aksel har været ved lægen og fået svar på de blodprøver vi fik taget (og som iøvrigt gik rigtig godt - den dygtige laborant stak kun 1 gang - og ramte). De er alle fine. Han vejer nu 7,8 kg, så det går fint fremad.

Han er også begyndt at få besøg og det går rigtig fint. Han er faktisk rigtig nem, for han har en lille fin manøvre han bruger, når han synes nogen bliver for intense i deres forsøg på kontakt - så studerer han lige lofter. Så når han kigger op, så er det simpelt hen et tegn på, at han lige synes nogen eller noget kom for tæt på. Hans fætre og kusiner kan til gengæld nærmest få lov til det hele - det er bare super at se så glad og ivrig han bliver, når der er andre børn til stede. Det kan han lide.

Men vi tager det nu stadig stille og roligt. Det er dejligt at se, at han klarer nye kontakter så fint og det skulle han gerne kunne blive ved med, så vi forsøger at give ham ro til at blive ved med at kunne klare det så flot.

5 kommentarer:

Tante Mette sagde ...

Billeder! Billeder! Billeder!!! TAK! :o)
Men mon ikke I lige skal holde lidt igen - de der knap 8 kg i bad er da for vildt! *G* Fantastisk at se!
Aksel udfylder sin mission i livet så flot; At overtage den totale styring på Kildevang! :o) Tante er stolt!
Mys til jer alle tre!

Ester sagde ...

Åhhhh smelt altså... dejlige lille Aksel, der da sørme har fået sul på kinderne, og allerede har rigtig godt fat i, hvad det er man skal bruge sådan en mor og far til - godt gået sønnike ;o)
Og det der med fjernbetjeningen.... det er vist helt normalt... han er jo en mand ;o)

A-M sagde ...

Kære Vivian
Dejligt at læse endnu et indlæg fra dig - hvor ser han da ud til at trives jeres basse. Og det med at være forældre, det lyder I til at styre helt og aldeles -nemlig ved allerede at have indfundet jer med, at I er prioritet nr. 2 eller 3 på matriklen. Pudsigt, som tingene pludselig kan forandre sig...
Kram
Anne-Mette

Deirdre-Ann Roberts sagde ...

Jeg kender jer som sagt ikke men dét her er simpelhen den mest fantastiske blog jeg nogensinde har læst - hvor er han bare blevet meget mere lækker og livsglad at se på siden de første billeder du lagde på!
Han ser ud til at stortrives og dét håber jeg også forældrene gør og før vi aner det er foråret og sommeren her og så har han en hel have han skal ha udforsket, jord der skal smages på, myre der skal studeres og fugle der skal klappes af :)
Jeg håber du forsætter med at blogge!

Estrid sagde ...

Søde, fine Aksel. Han gør jo lige hvad han skal! Kigger lofter, leger med fætre og kusiner, spiser, brokker, krammer og smiler. Lovely. Stor glæde til dig og familien på Kildevang, Vivian.
Kh Es.