mandag den 27. maj 2013

Bekymring, med bekymring på...

Åhh hvor vores lille Aksel-mus kæmper for tiden - og det gør mor og far også.

Vi oplever, at Aksel er begyndt at reagere meget voldsomt. Det kan der være flere forklaringer på, og når der kan det, så bliver det ekstra svært at navigere i.

Aksels sprog er stadig meget sparsomt. Han kommunikerer egentlig ganske meget, men meget med kropssprog og enkelte ord. Det går jo langt han af vejen rigtig fint, men indimellem kan det ikke undgåes at frustrere. Samtidig er det også svært at vide hvor meget og hvor lidt vi skal forklare og fortælle, for han forstår rigtig meget, men det kan nok ikke undgåes at vi begrænser vores kommunikation alligevel og dermed ikke altid får ham forklaret nok, selvom han sagtens ville kunne forstå det. Det ville være så rart, hvis han kunne stille spørgsmål tilbage, men den mulighed har han ikke endnu.

Dernæst er hans lille dagpleje-enhed i opbrud. Det første barn er stoppet og startet i børnehave, og et nyt barn er kommet til. Det har givet nogle meget kraftige reaktioner i hente-situationerne, og det kan sagtens være det, vi også ser han reagerer på i andre situationer. Vi italesætter, forbereder og prøver især at vise ham, at hans angst er naturlig. For ham er det endnu et tegn på, at ting, der ellers var trygge og gode kan ændre sig og det mærker han som angst for at miste - igen... Det næste barn stopper snart og denne gang er der tale om bedstevennen.

Slutteligt så er vi bekymrede for at Aksels manglende taleudvikling bunder i mere end blot en forventet forsinket udvikling pga manglende stimulering i baby-tiden. Talepædagogen ser det samme, Aksel har en stor sprogforståelse, men noget hindrer ham i at få det udtrykt i tale. Der kan være flere forklaringer, for eksempel dyspraksi (som skyldes en neurologisk umodenhed i hjernen) eller for tidlig fødsel eller manglende stimulering. Det vigtige er, at kommunen ikke har brug for en diagnose for at sætte ressourcer af til at hjælpe - det er godt. Omvendt kan jeg da godt bekymre mig for om de nu også kan hjælpe ham rigtigt, for det er vel ikke uvæsentligt hvad hans udfordringer bunder i?

Så vejret trækkes helt ned i maven, der tælles til 10 og der grubles, analyseres, tænkes, bekymres og en hel masse mere. Kan vist lige så godt være ærlig - det fylder rigtig meget lige nu...

Og så lige et billede af den lækre Aksel-mus


Ingen kommentarer: