Tankemylder

Den sidste uges tid har været fyldt med mange tanker.

Vi havde besøg af Ulla Lebahn sidste mandag. Ulla er børne-ergoterapeut med speciale indenfor børn med spiseudfordringer. Det må man jo sige Aksel har og vi har længe tænkt hun kunne være relevant for os at få kontakt med. Det er hun også - vi fik en masse gode råd. Aksels spiseudfordringer skyldes hans sansesarthed i og omkring munden. Denne sansesarthed er sandsynligvis et resultat af tvangsfodringen fra børnehjemstiden, men kan også være medfødt, da han jo generelt er ret sanse-udfordret. Ulla gav os råd til hvordan vi med udgangspunkt i det han spiser idag, kan finde andre madvarer, der kan komme med i repertoiret så han langsomt får det udvidet. Men i virkeligheden kom hun med et helt andet råd, der kan vise sig at være det vigtigste af dem alle. Vi talte, meget naturligt, også om Aksels historie og så kom vi ind på, at han i lang tid ikke har ønsket at høre den. Vi har, af samme grund, sat os selv på venteliste hos vores yndlings-PAS-psykolog. Ulla fik tanken, at han er så traumatiseret, at han simpelt hen ikke selv har kontakt med eller ønsker kontakt med de følelser hans historie vækker - det er også det vi har tænkt, men hvor længe kan vi lade ham skubbe det væk? Ulla anbefalede os SE-terapi, Somatic Experience. Hun forklarede kort, hvordan den form for terapi går ud på at lade kroppen reagere på sine traumer, og derudfra få oplevelsen "ud af kroppen" - eller ud af nervesystemet, hvor traumer jo kan blokere for meget, hvis de ikke bliver bearbejdet.  Andre, før Ulla, har bemærket, at Aksel har tegn på en for tidlig og/eller kompliceret fødsel. En sådan kan sætte sig som et dybt traume, og når han så ovenikøbet har oplevet tab af bio-mor, sorg og savn, ensomhed, tvangsfodring - ja, you name it, så er det jo ikke være svært at regne ud, at kroppen er kommet seriøst på overarbejde og i stedet vælger at holde bearbejdningen af oplevelserne på afstand. Det kan, i sig selv, binde så meget energi, at det sætter al anden udvikling i stå. Tænk hvis den energi kunne bruges på noget andet...

Pyyyhhh! Tror da nok lige vi har fået noget at tænke over. Vi har overvejet andre terapiformer, men konkluderet vi var for tidligt ude, da meget terapi kræver en forholdsvis veludviklet abstrakt tankegang hos barnet, evnen til at omsætte oplevelser i leg, det gør Aksel først, meget i det små, nu. Spædbarnsterapi har vi undersøgt, men faldt ikke i hak med terapeuten og så lukkede vi den egentlig der.

SE terapi virker til gengæld helt oplagt, eller er ihvertfald et forsøg værd. Ulla mente, vi skulle bruge krudtet der, stadig forsøge at få Aksel til at interessere sig for anden mad, men ikke forvente store fremskridt før vi har givet SE en chance. Efter snakken med den anbefalede terapeut, har vi fået en tid. Det er virkelig spændende...

Og PS - vi arbejder stadig med det kognitive og det flytter sig hele tiden med bitte små og fine skridt. Han er dog blevet noget træt af opvaske-tømning og borddækning. Tager indimellem kampen og så viser han jo ofte, at der er sket nyt. Farver er stadig en kæmpe udfordring - han er ikke farveblind, men han har utrolig svært ved at omsætte informationen om farve fra et til noget andet. Han kan finde perler, hvis jeg viser ham en rød, så kan han nemt finde en magen til. Det skal jo nok komme, men uha det har givet hovedbrud at finde koden til at lære ham det.