fredag den 1. august 2008

Hvad foregår der mon?

<P>Det er jo så absolut ved at være på høje tid med ny omgang børn. Lige nu "skændes" rygterne om hvor vidt CCAA matcher børn inden OL, om de overhovedet arbejder under OL og om vi derfor først ser børn igen til september - eller måske endda oktober. Ingen synes at være enige, og der er ingen rød tråd i det lige nu.</P>
<P>Op til OL har det set ud som om de ikke havde nogen forventninger om, at der ville være ændringer i arbejdsgangene pga arrangementet. Selvfølgelig skulle de der står overfor at hente ikke nødvendigvis forvente at blive inviteret til august måned, men ellers har det set ud til, at CCAA selv forventede "business-as-usual". Om det kommer til at passe, er der ikke enighed om.</P>
<P>Der er også et rygte i omløb om, at CCAA sidder med sidste del af matchingerne lige nu, inden næste omgang børn, og at vi derfor kan forvente børn i næste uge. </P>
<P>Det er så absolut ikke til at gennemskue hvad vi skal forvente - og rygter om cut-off er der slet ikke nogen af. Uanset hvad vil DA få børn i næste omgang, da næste gruppe har LID 26/1 - og sidste cut-off var 25/1 - men lige nu står det stadig åbent hvornår næste gang så er.</P>

Ingen kommentarer: