onsdag den 1. april 2009

Det lader til...

<p>at CCAA i denne omgang får matchet til 2 dage, og den forventede cut-off bliver så den 8. marts 2006. Det er stadig på rygtebasis, men indtil videre har 1 bureau meddelt, at de har modtaget børnepapirer til deres ansøgere fra den 7. og 8. marts. Hvis de ikke har nogen registreret den 9. marts, kan den jo i princippet godt være med, men det er så også i den størrelsesorden der kan blive tale om positiv overraskelse.</p>

<p>Det korte af det lange er, at hvis cut-off kommer til at blive 8. marts, så er der ca. 122 dage til vores LID. Der er 21 matchinger tilbage - så ryger vores godkendelse - hvilket vil sige, at CCAA skal matche til 5,8 dage fra nu af og fremefter. Sidst jeg lavede den beregning var vi på 5,4 dage for at nå det.</p>

<p>Der er vist ikke noget at sige til, at jeg går og bliver gråhåret. For at være helt ærlig, så tror jeg ikke vi når at blive forældre på denne liste. Vores dialog med DA viser stadig ingen vilje til at bruge on-line systemet.</p>

<p>Så vi er gået ind i nogle helt andre overvejelser - som jeg nok skal redegøre for, hvis det er noget vi ender med at gøre alvor af.</p>

Ingen kommentarer: