søndag den 19. april 2009

Møde med AC

<p>Vi havde, som nænvt tidligere, møde med AC i fredags. Det var et godt og konstruktivt møde - især dejligt, at AC forstod vores situation. Mødet startede simpelt hen med, at sagsbehandleren sagde, at hun forstod det sådan, at vi havde knap 2 år tilbage af vores godkendelse, og derfor skulle vi fokusere på lande med kort ventetid - sådan.</p>

<p>Og det gjorde vi, og det var rart at finde ud af, at vores overvejelser har været de rigtige. De ting vi har kæmpet med at få på plads på den liste vi overvejer er de rigtige ting. Der er ikke så mange andre alternativer - men det alternativ der er, kan til gengæld også blive et rigtigt godt alternativ, og så har vi jo ikke brug for flere.</p>

<p>Lige nu vil vi lige tygge færdig på de sidste ting. Hovederne er godt med - men der er også store følelser involveret, når der skal tages afsked med et valg, der har fulgt os i 3 år. Afskeden har trukket på store føleleser, men vi er helt klart på vej i den rigtige retning. Slutteligt vil vi gerne have en snak med DA - egentlig ikke fordi vi tror den fører til en hel masse, men mere fordi vi gerne vil have afsluttet det forsøg på dialog om on-line listen vi tog hul på for snart et par måneder siden. Når den dør er helt lukket, så tager vi et nyt skridt. Hvad skridtet bliver skal jeg selvfølgelig nok fortælle - når vi er helt klar.</p>

Ingen kommentarer: