søndag den 5. april 2009

Ikke noget afgørende nyt

Rygterne er ikke rigtig blevet bekræftet endnu, men det ser stadig ud som om næste cut-off bliver 8. marts. Det er 2 meget store dage, der bliver matchet til, så det kan siges at være OK i den betragtning. Omvendt er marts generelt meget stor, så jeg har en frygt for, at det er tempoet vi må indstille os på, indtil marts er matchet. Så kommer april, som også er stor, men mindre end marts.

Hvis jeg lyder demotiveret, så er det ikke helt galt set. Vores tro på Kinalisten kan ligge et meget lille sted.

Vi overvejer helt seriøst, om vi skal tage et stort skridt - skifte bureau og venteliste. Starte helt forfra. Det er et kæmpe skridt, og giver hovedbrud for vi er jo glade for det valg vi tog i sin tid - ihvertfald valget af land. Omvendt kan det heller ikke nytte noget at holde fast, hvis det bare betyder, at vi må vinke farvel til at blive forældre.

Så vi ommøblerer i øjeblikket. Ommøblerer på følelser, på forestillinger og ikke mindst på de anderledes omstændigheder vores eventuelle nye valg kræver vi forholder os til. Det har krævet mange kræfter, men vi kan også godt mærke, at de tungeste møbler er kommet på plads, og nu er det nipstingene vi lige skal have placeret helt rigtigt.

Jeg ved godt jeg taler i gåder, men så snart vi er helt sikre på vores beslutning - så skal jeg nok skrive mere. Vi er tæt på, men vil helst være sikre på at AC også kan tage imod os, og at vi ikke har overset nogle detaljer inden vi melder ud.

Ingen kommentarer: