<p>Aldrig har jeg da haft det, som jeg har det lige nu med vores adoptionsproces. Det hænger mig så langt ud af halsen, at jeg slet slet ikke gider beskæftige mig med det. Det er helt klart fordi vi jo skal igang med den nye ansøgning og bare det at få ringet, indsamlet papirer - ja gjort noget ved det - det sker bare ikke... Vi kan simpelt hen ikke komme ud af starthullerne. På onsdag har vi tid hos lægen, og da vi bestilte den for 3 uger siden var planen, at det skulle være det sidste - så ville vi i mellemtiden have indsamlet resten af bunken. NOOOOOOT - intet har vi gjort i mellemtiden.</p>
<p>Det hænger os mildest talt langt ud af halsen. Vi har snart ikke tal på hvor mange gange vi har indhentet papirer til dit og dat - og nu er grænsen vist bare nået. Det føles jo totalt meningsløst - der sker jo ikke en skid alligevel, så hvorfor stresse over det?</p>
<p>Den sidste melding fra Nigeria hed i løbet af august og senest sidst på måneden. De har nu 2 dage til at bevise at det holder. Det gør det jo nok ikke - kan slet ikke forholde mig til, at de rent faktisk mener noget med deres udmeldinger mere.....</p>
<p>Så det ville være klogt at få gjort noget. Vi skal jo også sende nye papirer til Nigeria og så snart den bunke er klar, ja så kan vi også få papirer afsted til de nye stater. Stater, som forhåbentlig har tænkt sig at være lidt mere smidige end processen synes at være i Lagos for tiden.</p>
<p>Men gad vide hvornår vi kan komme ud af den her følelse af handlingslammelse.... Giv mig lige koden til låsen....</p>
Are Adoptees Blank Slates?
1 år siden