fredag den 5. december 2014

4 år siden



For fire år siden mærkede jeg for første gang Aksels kind mod min. Åhh, jeg nyder stadig lige præcis den fornemmelse det er at have hans bløde kind mod min. Hvor var det dog en stor dag. Idag fejrer vi minderne og glædes. Eller fejrer og fejrer - vi gør egentlig ikke noget stort ud af dagen. Aksel forstår ikke konceptet. Her til morgen fortalte jeg ham, at det idag er 4 år siden vi så hinanden for første gang. "Baby" sagde han - ja skat, du var en baby, og så var han videre i hans leg med Bamse og Mickey, der legede "tilleleg".

Senere idag tager vi billederne fra dagen frem, og hvis det fanger kigger vi på dem - gør det ikke, så er det også OK. Faktisk er han ikke særlig interesseret i hans historie for tiden. Hvis jeg tager initiativ til hele smøren, så holder han sin lille hånd op foran min mund og siget stop. Vi bruger historien i det daglige, når det giver mening i forhold til følelser, han kan have brug for at blive spejlet i, og der virker det fint. Når vi kigger billeder går han mest op i et billede fra børnehjemmet, hvor han er fotograferet nøgen og så peger han og siger "tissemand" :o) Boys will be boys.

Ingen kommentarer: