Vi var for nylig til møde med PPR og børnehaven. Et møde, hvor børnehaven skulle orienteres om resultaterne af PPRs arbejde, den orientering, de havde været så hensynsfulde, at give os en uge forinden, så vi kunne sunde os. Vi gik til mødet med spænding, for vi var spændte på hvad børnehaven ville sige.
De blev overraskede, det kunne vi godt mærke. De synes jo de for alvor ser en dreng i udvikling - ja, med et stort udviklingstab at indhente, men en dreng, der er tryg, trives og bliver bedre og bedre.
Vi havde jo håbet, at de ville stille op med en plan for hvordan der kunne skaffes ekstra ressourcer til at beholde Aksel i trivsel, så da spørgsmålet om hans fremtid kom på banen, med PPRs anbefaling af specialplads, ja så spurgte vi igen, om det da slet ikke var muligt med en plan B, der hed ekstra timer i børnehaven. Svaret var igen igen, nej, der findes ikke ekstra timer til den slags. Vi har spurgt til den løsning et hav af gange og fået forklaret den ikke findes i Skanderborg Kommune. Pengene er ude i børnehaverne og det forventes at børnehaverne finder ressourcerne, altså medmindre der er tale om et specialbarn, med behov for mere end 12 timer, så er alternativet specialplads. Aksel har helt klart brug for mere end 12 timer i støtte. Vi har spurgt de forkerte, lader det til (hvornår er det man får tildelt en guide til det kommunale system, for det system kender sgu ikke engang sig selv...).
Vi har jo så brugt tiden på at forholde os til det nye scenarie og var egentlig klar på, at et skift kan være godt for ham, bortset fra at selve skiftet bliver svært. Han er så glad for sin børnehave, at der er en stor sandsynlighed for at han går i stå i sin udvikling igen, alene på baggrund af det tab og det svigt det vil vække i ham - igen igen, men vi ved det jo ikke og har tænkt, at vi blev nødt til at løbe den risiko, for at få ham i et mere stimulerende miljø. At lade ham blive i den nuværende børnehave uden yderligere støtte er ikke holdbart.
Igår fik vi så et skriv fra børnehaven. De skal jo også give deres besyv med til PPR's indstilling af Aksel til specialplads. De er ikke enige! De mener de ser så positiv en udvikling, at det kan forsvares, med ekstra støtte, at holde Aksel inkluderet i børnehaven. De har, i nogle uger, kunne trække Aksel ud til særlige aktiviteter, da de har haft en vikar, der gjorde det muligt at skabe luft til det 3 gange om ugen, og de har set store fremskridt. Så nu vil de ansøge om midler, hvor de midler så end er, for de var der jo ikke alle de gange vi har spurgt efter den løsning. Men det er, uanset min harme over at de svar vi har fundet os i tidligere ikke var rigtige, sød musik. Er det så det rigtige? Mit moderhjerte skriger JAAA, for det vil spare ham for et skift, men kan de reelt løfte opgaven? Har han i virkeligheden ikke mere brug for et specialmiljø? Åh for h... et dilemma.
Vi skal have fat i PPR og høre hvor vi selv står i det her - for nu er vi ligesom endt i midten af PPR og børnehaven og hvem fanden kan vi reelt stole på har den rigtige vurdering af vores søn? Jeg ved godt hvad mit hjerte siger, men er det her en beslutning, der tages med hjertet? Jeg er i tvivl.
Der er et hav af spørgsmål - også om skoleliv, for kan vi forvente han kan nå at blive skoleklar? Selv med skoleudsættelse er der virkelig lang vej og der skal nogle gigantiske udviklingshop til han kommer i almen skole. Vi fik jo også at vide (og nu er jeg jo i tvivl om vi kan stole på den oplysning) at der kun gives skoleudsættelse, hvis man forudser, at barnet kan klare almen skole derefter. Kan barnet ikke det skal det starte som 6 årig, men i et specialtilbud. Det var jo også en af grundene til vi kunne se, at det bedste for ham er specialvejen allerede nu, for det vil der alligevel blive tale om.
Men jeg skal da love for, at vi er kommet i tvivl.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar