Det er naturligvis ikke uden reaktioner, men vi er jo pludselig oppe imod reaktioner, der kommer i naturlig forlængelse og det gør altså det hele MEGET nemmere.
Mandag blev Aksel meget vred over, at vi ikke, efter dagens 2 timer i Æsken, skulle videre til hans gamle børnehave. Uha, det var en ordentlig omgang, men igen, det var helt reelt og ganske naturligt. Vi har været afsted om formiddagen, og det er alt rigeligt lige nu. Tirsdag skulle hans lille hold til ridning og derfor blev han hjemme, da børnehaven trods alt ikke synes det var det mest oplagte at diske op med på andendagen. Istedet fik han sanserummet for sig selv og hvilken oplevelse! At se ham ligge i vandsengen og bare nyde, det var stort og meget intenst. Svært helt at beskrive, han var så rolig at jeg blev helt rørt. Stort og dejligt at se hvor meget det kan give ham at kunne få tid i sådanne omgivelser. Han sad også efterfølgende i en halv time med hans primær pædagog og læste bøger - helt i ro, helt uden at have trang til at tjekke ind hos mig. Han var bare helt i balance, så fantastisk. Efter så dejlig og rolig en dag, ja så var der ingen reaktioner efterfølgende, snarere tværtimod. Vi havde overskud til en tur på legeplads her i området, så han også kunne få noget luft og noget energi løbet af sig.
Onsdag var vi på tur i børnehaven - en lang tur. Der var han jo så sammen med de 2 andre drenge i gruppen og der blev leget, løbet og ja skubbet... Drengene skal nok få fundet hinanden og få det til at fungere - der er lige lidt tilpasninger lige nu, men jeg kan se det kan blive rigtig godt. Om eftermiddagen kom der så en gevaldig reaktion. Han var simpelt hen så træt, en ting var selve gåturen, men også det nye i at blive guidet og hjulpet i alt det sociale, det trækker tænder ud. Det krævede et par voldsomme nedsmeltninger at finde sig selv igen. Heldigvis var det som om han fik raset godt ud, for nattesøvnen var helt rolig og i morges var han bare sit glade og gode jeg.
Så selvom jeg var kommet i tvivl ovenpå gårsdagens voldsomme reaktion, så besluttede jeg, at vi skulle gennemføre planen om at jeg skulle gå - egentlig bare en halv time her første gang... Men Aksel tog sgu røven på os... Jeg havde tænkt at gå en tur i området, for så at komme tilbage og sidde i personalestuen. Well, da vi havde sagt farvel på stuen, så strøg Aksel op til vinduet og havde peget ud på bilen - kunne ligesom ikke forstå den stadig var der. Så en af de andre strøg efter mig og bad mig køre, for Aksel sad og ventede på jeg kørte. Kan simpelt hen ikke lade være med at grine, for det er jo det vi gør herhjemme, så det var da helt oplagt. Jeg kørte og gav det så en time. Da jeg kom tilbage var han i sanserummet - og det var da dumt at afbryde det - jeg gik igen. Kom ind efter en halv time hvor de var kommet ind på stuen igen, men nu var han igang med at tegne - igen dumt at afbryde, så jeg blev i personalerummet. Det endte med jeg var væk i hele 2 timer og han var glad for at se mig, så bliver skiftet altid svært og uroen ramte, men han kunne fint overskue at få sagt farvel. Er simpelt hen så stolt af ham! Og eftermiddagen har været fin - nu får vi se hvad natten bringer, men det virker som om han har haft fuld kontrol over dagen og har magtet det hele fint.
Imorgen skal vi til SE terapi, så der kommer han ikke afsted og på mandag skal bedsterne passe, da jeg skal arbejde. Men hold da op hvor har starten været fantastisk. Tør jo næsten ikke tro på det kan fortsætte så godt, men uanset hvordan det udvikler sig, så er det i den grad tydeligt, at stedet tilbyder lige præcis den ro Aksel har brug for og det bliver bare godt for ham.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar