Vivians Vandhul

tirsdag den 28. september 2010

Vi venter på nyt

AC har meddelt, at der snart udkommer nyhedsbrev igen. Vi venter spændt... Elvira fra LIFE er i disse dage i DK og det giver forhåbentlig anledning til uddybende nyt. Hun deltog i Nigeriatræffet i weekenden og det havde allerede der givet anledning til fornyet optimisme om en snarlig opstart. Hun er så klar som man kan være til at modtage danske familier i Lagos og snart vil Cross River også kunne modtage familier.
Det er sgu lidt nervepirrende nu, for det er altså tættere på end nogensinde og alligevel så langt væk. Det er i bund og grund stadig den skide underskrift fra hr. guvernor der mangler - ja det er grotesk, men det er hvad vi venter på og snart har ventet på i månedsvis.
Elvira sagde desuden, at det kommer til at gå stærkt, når først startskuddet lyder. Det har vi jo ligesom også antaget, men det var da rart at få refereret, at vi antager korrekt. Det gav lidt (ja ok da - mange) sommerfugle i maven.
Så please please please hr. governor - få nu den kuglepen frem!!!!<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013487cb50e3970c-pi" style="display: inline;"><img alt="Underskrift" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2013487cb50e3970c" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013487cb50e3970c-800wi" title="Underskrift" /></a>

søndag den 19. september 2010

To bunker regnskov, tjek

<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134877d0b7b970c-pi" style="DISPLAY: inline"><img alt="Papirer" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20134877d0b7b970c " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134877d0b7b970c-800wi" title="Papirer" /></a><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134877d5b82970c-pi" style="DISPLAY: inline"><img alt="Papirer" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20134877d5b82970c " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134877d5b82970c-800wi" title="Papirer" /></a>  
To bunker regnskov er hermed færdiggjorte og ryger med posten imorgen. Nøøøj hvor er jeg lettet. Lettet med flere kilo. Det har simpelt hen været en ørkenvandring uden lige at få det skidt færdiggjort, for at blive i naturens termer. Og det er jo på ingen måde fordi det er svært, det er bare så forbandet intetsigende at blive ved med at bede diverse instanser om attest det ene og udskrift det andet, når det ligesom ikke fører noget med sig. Både bankrådgiver og læge var da også noget forbavset over, at det stadig er barn nummer 1 vi indsamler papirer til.  
Men nu er det gjort. Og som Michael sagde - for sidste gang... Den lader vi stå et øjeblik, og glemmer så lige at nævne, at det jo også er nødvendigt med papirer, hvis vi skal have en 2'er. Den beslutning skal ihvertfald ikke tages ovenpå alt det her, for så bliver det kun ved et barn. I virkeligheden har vi jo været igennem papirjagt, som havde vi 2 børn.

fredag den 17. september 2010

Vi mangler bare....

papirer fra SKAT og så er vi klar til at sende ansøgningen til statsforvaltningen. Papirerne bestilte jeg hos SKAT torsdag i sidste uge. Og så regnede jeg jo med jeg havde dem om fredagen måske - men ellers om lørdagen. Intet skete.... mandag gik, tirsdag og onsdag var travle, så der havde jeg ikke overskud til at få ringet. Torsdag glemte jeg det og idag fik jeg så rykket SKAT. Damen jeg talte med kunne ikke se der var afsendt noget.... Hvorfor er det altid, når det er det allersidste, at det skal blive forsinket? Nu får vi så først ansøgningen afsted i næste uge, og nu kan jeg godt mærke jeg bliver stresset. Det kan bare ikke rigtig hjælpe noget - vi har ikke rigtig indflydelse på tingene alligevel.
Herfra må vi så se hvor lang tid der går inden de kontakter os med en tid til fase 1- samtalen. Vi håber og krydser for, at de kan give os en administrativ godkendelse i fase 1. Det vil spare tid, men lad os nu se. Jeg tror ikke på noget inden jeg ser det. En administrativ godkendelse er en godkendelse givet udeom samrådet i de tilfælde, hvor sagen er lige til højrebenet. Vi skulle jo mene, at vores sag i fase 1 er ret nem. Der er ikke sket noget som helst på de områder der omhandler fase 1 - kun den ene ting, at vores økonomi måske er en smule bedre... Vi har jo ligesom ikke rigtig rørt de penge vi skal adoptere for og de pynter gevaldigt i det samlede billede ;o) Og så er vi selvfølgelig blevet 5 år ældre - men herreste gud.
Så nu håber jeg at skattedamen har ret når hun siger, at papirerne kommer derfra idag. Så har vi dem imorgen og kan få konvolutten i postkassen mandag.
Næste bunke er papirerne til AC. Også her er vi lidt forsinkede af andre. Håber den fejl er rettet nu og brevet vi venter på ligger i postkassen idag.

onsdag den 8. september 2010

Ny udsættelse

I sidste uge skrev AC til os, at de atter engang måtte beklage at meddele os, at den forventede dato for ministeriets godkendelser ikke holdt. Nu hedder det slutningen af september - begyndelsen af oktober. Jeg gad ikke skrive om det her - har nærmest ikke kunne forholde mig til det og gidet beskæftige mig med det.
Idag har vi så modtaget endnu et nyhedsbrev. Nu har LIFE nemlig bedt AC hjælpe dem med at lægge pres på ministeriet. De har igen fået bekræftet, at det handler om guvernørens endelige godkendelse af de nye procedurer - og at den underskrift kommer til at betyde, at forløbet fremover bliver mere smidigt. AC vil holde kontakten direkte til ministeriet - ligesom LIFE også vil presse på, hvis de ikke hører gode nyheder indenfor de næste 2 uger.
Det er befriende at mærke, at de langt om længe er nået så langt, at de nu hjælper hinanden med at lægge pres. Det er naturligt nok LIFE's opgave at holde kontakterne til de rette myndigheder i Nigeria, men det er også godt, at de forstår at bruge AC, når nu det efterhånden har trukket sådan i langdrag.
De skriver også om det kommende besøg fra Nigeria - en delegation på hele 8 deltagere kommer til DK i slutningen af september. De nye staters opstart er også positivt undervejs.
Så nu er det vist meget godt, at vi snart kan sende vores opdaterede papirer til AC. Det har taget os noget tid at nå så langt, men nu giver det ligesom mening igen. Det gav ihvertfald lidt ro i maven igen - velvidende, at vi jo på ingen måder har garanti for at det pres der nu er lagt på ministeriet også kommer til at virke.

mandag den 30. august 2010

Hvor er koden til låsen?

Aldrig har jeg da haft det, som jeg har det lige nu med vores adoptionsproces. Det hænger mig så langt ud af halsen, at jeg slet slet ikke gider beskæftige mig med det. Det er helt klart fordi vi jo skal igang med den nye ansøgning og bare det at få ringet, indsamlet papirer - ja gjort noget ved det - det sker bare ikke... Vi kan simpelt hen ikke komme ud af starthullerne. På onsdag har vi tid hos lægen, og da vi bestilte den for 3 uger siden var planen, at det skulle være det sidste - så ville vi i mellemtiden have indsamlet resten af bunken. NOOOOOOT - intet har vi gjort i mellemtiden.
Det hænger os mildest talt langt ud af halsen. Vi har snart ikke tal på hvor mange gange vi har indhentet papirer til dit og dat - og nu er grænsen vist bare nået. Det føles jo totalt meningsløst - der sker jo ikke en skid alligevel, så hvorfor stresse over det?
Den sidste melding fra Nigeria hed i løbet af august og senest sidst på måneden. De har nu 2 dage til at bevise at det holder. Det gør det jo nok ikke - kan slet ikke forholde mig til, at de rent faktisk mener noget med deres udmeldinger mere.....
Så det ville være klogt at få gjort noget. Vi skal jo også sende nye papirer til Nigeria og så snart den bunke er klar, ja så kan vi også få papirer afsted til de nye stater. Stater, som forhåbentlig har tænkt sig at være lidt mere smidige end processen synes at være i Lagos for tiden.
Men gad vide hvornår vi kan komme ud af den her følelse af handlingslammelse.... Giv mig lige koden til låsen....

tirsdag den 17. august 2010

Ikke hul igennem - endnu

Vi har lige fået en kort melding fra AC. Godkendelserne er ikke givet idag og nu er meldingen, at de bliver givet før eller hen imod afslutningen af måneden. 
De forstår virkelig at holde spændingen - de nigerianere.

mandag den 16. august 2010

It's a beautiful day

<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f31bea74970b-pi" style="DISPLAY: inline"></a><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f31becbd970b-pi" style="DISPLAY: inline"></a> <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134863f5bdb970c-pi" style="DISPLAY: inline"><img alt="Bono" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20134863f5bdb970c " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134863f5bdb970c-800wi" title="Bono" /></a>  
sunget med meget hæs stemme - armene over hovedet og hoppende i takt. Cirka sådan stod jeg i dejlige 2 timer i Horsens igår. Eller sang og sang - det er vist så meget sagt med den stemme jeg havde udviklet efter en rutchebanetur og lidt ondt i halsen... Men jeg gjorde hvad jeg kunne.
Det var bare fantastisk at opleve U2 igen. Da vi så dem i Parken for 5 år siden var det mindst lige så godt og vi var enige om, at de skulle ikke sætte deres fødder på dansk jord igen uden vi var med. De kan bare deres kram og viljen til at give den rå rockgas fornægter sig ikke. De vil virkelig deres publikum og forstår at få os op i højder, ned igen for så lige at give den mega gas igen og holde den deroppe til de slutter. Man står nærmest med tårer i øjnene når det går op for en, at det nærmer sig sin afslutning. Tiden flyver bare afsted i deres fantastiske selskab.
I aften sidder jeg så og tænker på de heldige asener der giver den gas i disse minutter. Lige nu er de på vej mod skønne højder. Her i stuen har vi spillet et par numre på anlægget, men det er ligesom bare ikke helt det samme. Mangler lige at have 34.999 at dele det med og 4 veloplagte rockgutter på en scene foran mig.
Glæder mig allerede til næste koncert ....