Vivians Vandhul

fredag den 3. december 2010

Rejseplan

Vi rejser imorgen og rejseplanen ser ud som følger:
04DEC   0555  LH 843    Q  AFG. BILLUND (NONSTOP)          0730  OK           ANK. FRANKFURT                             Check-in afsluttet senest kl: 0525                             INFANT OK                             Ankomst terminal 1                             Maaltid: Snack eller brunch                             Rejsetid:  1:35  04DEC   1105  LH 564    Q  AFG. FRANKFURT (NONSTOP)          1740  OK           ANK. LAGOS                             SAEDE 43D OK                             SAEDE 43E OK                             INFANT OK                             Afgang terminal 1                             Ankomst terminal I                             Maaltid: Uspecificeret maaltid                             Rejsetid:  6:35  21JAN   2250  LH 565    Q  AFG. LAGOS (NONSTOP)  22JAN   0520  OK           ANK. FRANKFURT                             Check-in afsluttet senest kl: 2050                             SAEDE 29G OK                             SAEDE 29F OK                             INFANT OK                             BABY LIFT OK                             1 BABY MAD OK                             Afgang terminal I                             Ankomst terminal 1                             Maaltid: Uspecificeret maaltid                             Rejsetid:  6:30  22JAN   0830  LH 836    Q  AFG. FRANKFURT (NONSTOP)          0950  OK           ANK. BILLUND                             INFANT OK                             Afgang terminal 1                             Maaltid: Snack eller brunch                             Rejsetid:  1:20
Og hvor er det stort at se bemærkningen "Infant OK" - han skal med hjem, vores lille basse!
Nu må jeg jo også hellere understrege, at hjemrejsen kun er booket, fordi vi ikke kunne bestille billetter uden hjemrejse. Vi ved intet om hvornår vi kan forvente at komme hjem og med den seneste udmelding igår, så er det ihvertfald ret sandsynligt at vi er afsted fulde 8 uger. Da procedurerne i Nigeria hele tiden sker løbende vil hjemrejsen sandsynligvis først blive planlagt endeligt få dage inden. 
Og nu overgår bloggen så fra vente-blog til rejse-blog. Vi vil gøre vores for at lave opdateringer så ofte som muligt - hvilket betyder, når der er internetforbindelse. Den slags er en ustabil ting i Lagos - det er ihvertfald erfaringerne de familier, der er dernede har gjort sig og det ændrer sig helt sikkert ikke bare fordi vi kommer.
Stilhed kan også betyde, at Aksel kræver al vores energi og så hører I fra os, når han er klar til at mor eller far slipper fokus og lader resten af verden komme med på sidelinjen igen.
Vi høres ved fra Lagos....

torsdag den 2. december 2010

En mavepumper at starte på...

Idag blev vi ringet op af Jane. Der var nyheder og ikke af den gode slags. Ikke noget om Aksel, så det beroligede lidt. Men vi skal være forberedte på, at vores sag ikke kommer til at gå igang de første 14 dage af vores ophold i Lagos. På mandag rejser en delegation af børnehjemsledere, folk fra LIFE og ministeriet til bl.a. DK. En ting som AC tidligere havde forsøgt at få afklaret om ville skabe problemer for os, der blev bedt om at rejse i starten af december - og de havde fået at vide, at det ikke betød noget. Idag havde LIFE så meddelt AC at det måske var ide, at vi ventede med at komme, til delegationen var tilbage. FUCK tænkte vi!
Sagen er så, at vi godt kan rejse, men vores sag bliver ikke påbegyndt før folkene fra ministeriet er tilbage på deres pladser. Det kan sagtens være, det ikke ender med at betyde det store, men vi står jo også med en juleferie indenfor overskuelig fremtid, som vi ikke rigtig ved hvor meget betyder for sagsgangen. Det uvisse er nu om vi så kan nå det inden for 8 uger - vi er ihvertfald sat 2 uger bagud fra start og det er surt. Men helt centralt er det, at børnehjemmet er indforstået med at lade os få Aksel overdraget, når han er klar. Hvis de skulle følge procedurerne, så burde de afvente ministeriets approval, som altså først kan gives efter den 18. - men de er indforstået med situationen og vil godt lade os få Aksel med os.
Det var lige lidt af mavepumper at starte på. Især fordi det satte os i dilemmaet - skal vi rejse eller udskyde? Men at udskyde så tæt på er simpelt hen for uoverskueligt og samtidig kan vi jo få Aksel overdraget og det betyder trods alt en masse. Jo før vi kan få ham i armene og jo før han kan få mors og fars kærlighed jo bedre, og så må vi leve med, at vi måske får lov at være i hans fødeland en anelse længere end forventet.
Men udover det, så er vi rigtig godt på vej. Vi har efterhånden styr på det hele - det skal bare pakkes... hahahahaha. "bare"  er ikke helt dækkende - der ligger jo ting og sager over det hele.

fredag den 26. november 2010

Et lille snøft...

Det er fredag, snart weekend og jeg glæder mig!
Hertil morgen slog det mig så - det er jo den sidste weekend - bare os på Kildevang. Det koncept vi har elsket og værnet om. Det er slut nu. Ikke flere weekender uden planer, bare os og ingen andre. Snøøøøft.... Så måtte jeg lige tude lidt. Det lyder åndsvagt, når man nu har higet og længtes efter, at blive 3, men ikke desto mindre måtte jeg slippe en tåre.
Jeg beroliger mig selv med, at bassen naturligvis kommer til at elske den slags weekender lige så højt som os. Dernæst ved jeg jo også godt, at det er fordi vi nærmer os. Nu skal vi snart slippe det kendte og springe ud i noget, vi ikke aner hvad er.
Jeg vil STOR nyde den kommende weekend, under pres af alt det vi skal nå. Huske mig selv på, at når jeg smider mig i sækkestolen foran brændeovn og fjernsyn, så letter jeg mig først, når jeg selv synes - ikke når andre behøver det. Jeg vil nyde, at jeg ikke bliver afbrudt, at jeg kan høre høj musik, at jeg kan se fjernsyn mens vi spiser, at..... vi rent faktisk har haft en masse dejlige stunder i ventetiden ;o)

onsdag den 24. november 2010

Procedurerne i Nigeria

Vi har fået en del spørgsmål til opholdet i Nigeria - og det forstår jeg egentlig godt, for hvad er det lige der kommer til at ske, mens vi er der? Og hvad er det egentlig vi skal bruge 6-8 uger på? Hvornår får vi Aksel?
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134897ad153970c-pi" style="display: inline;"><img alt="Baby-on-board" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20134897ad153970c" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134897ad153970c-800wi" title="Baby-on-board" /></a> 
Vi ankommer den 4. december om aftenen. Hvor vi skal bo ved vi ikke og vi får det nok heller ikke at vide førend vi ankommer.
Den 5. december skal der ikke ske meget. Vi skal have styr på os selv, de nye omgivelser og nerverne.
Om mandagen den 6. december regner vi med, at vi kan besøge Aksel for første gang. Vi skal sikkert først omkring LIFE's kontor og have beskrevet procedurerne osv. Derefter er det afgang til børnehjemmet - vil jeg tro. Den normale procedure er, at man besøger sit barn dagligt i en uges tid. Det er meget forskelligt hvordan det håndteres, så vi ved ikke præcist hvonår vi får Aksel med os. Forhåbentlig hurtigt - omvendt er det jo også godt for den lille basse, at få lov at vænne sig bare lidt til os mærkelige væsener, inden vi tager ham med os. Vi får se.
Når vi på et tidspunkt har fået ham overdraget er næste skridt Ministeriet, hvor vi skal til et interview med the minister of social welfare. Når det er gjort, papirer udfyldt - så går sagen videre til domstolen. Hvor lang tid der går fra overstået interview i ministeriet til vi kan få tid ved domstolen er vidt forskelligt - men tiden kan først bestilles, når det i ministeriet er overstået.  Når vi så er igennem domstolen er Aksel vores på papiret. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi kan rejse hjem. Drengen skal have et pas.
For at få et pas, skal han have en ny fødselsattest. Igen er ventetiderne fra dommerkendelse til fødselsattest og videre til pas meget forskellig.
Det er jo ikke fordi det er så meget, men hvert skridt er afhængig af det første. Mellem hvert skridt er der ventetid - og ventetiden på diverse aftaler er altid svær at forudsige i Nigeria. Vi kunne jo bare se hvor lang tid det tog guvernøren at underskrive de  nye procedurer - trods indtil flere aftaler. Procedurerne er overskuelige og forståelige - det er tiden imellem der gør, at det kan tage 6-8 uger at komme igennem hele molevitten.
MEN vi har Aksel hos os det meste af tiden og det gør en kæmpe forskel. Vi kan bruge tiden på at lære hinanden at kende og når vi får lidt overskud, kan det jo også være vi kan nå at suge lidt mere af Lagos til os. Der er f.eks.  markeder, der er spændende at besøge, stranden kan være et udflugtsmål og en nærliggende dyrepark er en mulighed. Men uanset hvad, så er det først og fremmest Aksel vi er der for og så får vi se hvad rejsen ellers kommer til at byde på.

mandag den 22. november 2010

For en uge siden...

Blev jeg mor og Michael blev far. Sikke en dag. Om morgenen anede vi ikke hvad dagen ville bringe. Michael skulle til Tyskland med arbejdet og havde vi haft bare en lille ide om dagens begivenheder, så havde vi jo sørget for at aftale hvordan vi gjorde, hvis nu... Men det fik vi aldrig aftalt.
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f65041dc970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_2243" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20133f65041dc970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f65041dc970b-800wi" title="IMG_2243" /></a> 
Kl ca. 14 ringede min telefon og jeg strøg op af min stol, da jeg hørte Jane fra AC's stemme. I skyndingen fik jeg taget en kuglepen og en post-it blok med mig. Og så hørte jeg bare mig selv i et meget højt toneleje sige: "Er det en dreng" - alt kørte på mig. Jeg rystede og fik så fremstammet, hvor gammel er han? Og så kom den høje stemme igen, da jeg gentog "9 måneder". Så gik der lige et nogle sekunder hvor den oplysning skulle fordøjes... Som mange jo ved, har vi i lang tid haft et billede af et barn på et par år på den indre nethinde, så jeg fattede ikke ret meget. Jane begyndte at fortælle noget om det praktiske og på et tidspunkt sagde jeg bare til hende, at nu blev jeg altså nødt til at ringe til barnets far.
Og hvor var barnets far så lige? Jeg troede han var på vej til Tyskland og forsøgte at fange ham på mobilen - ingen svar. Jeg lagde en hvad jeg nok må mene panisk besked på telefonsvareren. Blev enig med mig selv om at jeg måtte tale med nogen - ringede til mine forældre. De blev ovenud lykkelige og vi aftalte, at de kom herop, så jeg ikke skulle sidde alene. Og så faldt det mig endelig ind, at Michael måske slet ikke var kørt til Tyskland endnu. Jeg fandt firmaets hovednummer og ringede og fik så at vide, at han sad i møde til kl 15 - der var kl 14.30. Det gik hurtigt op for mig, at det kunne jeg under ingen omstændigheder vente på. Receptionisten vidste ikke hvor han sad i møde, men kunne vist godt fornemme sagens alvor og foreslog, at hun gik op i afdelingen og spurgte. 10 minutter efter ringede Michael og så hylede jeg.... endelig. Han blev paf og overrumplet. Der gik praktik i snakken, for hvornår kunne han så se sin søn? Jeg ville køre hjem og åbne mailen, men hvornår kunne han komme til en mail? Det kom han i løbet af aftenen... heldigvis - det var jo ikke til at holde ud, at han skulle gå i uvished om vores søns dejlige billede.
Herhjemme udviklede aftenen sig til en ren fest. Først mine forældre, så kom veninderne og senere Michaels forældre. Det var fantastisk. Da jeg skulle i seng tog jeg billedet med mig og lagde ham på Michaels pude. Det var ganske enkelt helt fantastisk at vågne og se ham ligge der - han var der endnu! Han var ikke bare en drøm.
Og om aftenen kom Michael endelig hjem. Med favnen fuld af smukke liljer og jeg kunne få et stort kys og et dejligt kram. Det var særdeles tiltrængt. Endelig kunne vi sammen nyde billedet og se hans papirer igennem.

søndag den 21. november 2010

En helt særlig gave til Aksel

Aksel har fået en meget særlig gave - et tæppe. Et Bai Jia Bei tæppe. Traditionen er kinesisk og går ud på, at familie og venner sender et stykke stof, med en hilsen og et ønske til det kommende barn.
<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f648daa9970b-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_2247" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20133f648daa9970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f648daa9970b-800wi" title="IMG_2247" /></a>
For 2 år siden satte en flok af mine skønne veninder fra adoptionsnetværket en  indsamling igang til sådan et tæppe til vores kommende basse over facebook.  Uden min viden har de indsamlet lapperne og sammensat dem til dette smukke tæppe. Hilsnerne er sat i en mappe. Hold da op hvor var jeg målløs, da jeg i mandags fik overrakt denne helt særlige gave. Tænk hvor er der mange, der har ventet og tænkt på os og vores lille basse. Nu har vi efterhånden været hilsnerne igennem - det har taget lidt tid, for jeg har ikke kunne rumme det hele på een gang. Det er så rørende at læse de mange hilsner. Tæppet skal helt sikkert med til Nigeria og jeg glæder mig vildt til lægge Aksel på det.
Det er svært at sige tak, for så varm en gave. Jeg har aldrig modtaget noget så stort og vi er begge meget overvældede over den varme, der strømmer os i møde i hver eneste hilsen til Aksel. Jeg er også noget imponeret over hvor mange mennesker, der har holdt dette hemmeligt i 2 år ;o)  Han er i sandhed en ventet lille gut. 1000 tak allesammen.

fredag den 19. november 2010

Hvad skal barnet hedde?

Barnet skal hedde:
Aksel Ezekiel Hasling Brandt
Og nu er der heller ikke længere nogen tvivl om stavemåden - det kan kun være med K, når det skal stå sammen med hans flotte navn fra Nigeria. Jeg synes simpelt hen det er de smukkest sammensatte bogstaver jeg i mit liv har set. Hold kæft hvor er det bare flot.
Tingene går stærkt lige nu. Ugen har været mega hektisk og jeg er smadret idag - helt vildt træt. Men det er også svært at følge med. Dagene går jo med arbejde og efter arbejde er der så fokus på de praktiske forberedelser. Om natten kommer bearbejdningen af det hele så. Jeg synes ellers jeg har kunne sove fint, men de sidste par nætter har jeg godt kunne mærke, at jeg vågner tit, vender mig meget og sover uroligt. Det er de mærkeligste ting der kører rundt i hovedet. Synes ellers jeg har fået lavet lister over gøremål og indkøb, så vi har nogenlunde overblik, men der er stadig mange tanker i hovedet på en.
Rejseplanen er klar. Vi flyver fra Billund om morgenen den 4. december - med skift i Frankfurt. Jeg tør næsten ikke skrive, at det bliver samme rute hjem igen. Vi kommer ikke over København. Havde jo håbet, at vi kunne få mulighed for lige at hilse på vennerne på den side af bæltet i lufthavnen, men det bliver der ikke noget af :o(
Synes iøvrigt også lige jeg bør nævne, at jeg er begyndt at hive tingene frem fra gemmerne. Vi har jo fået mange ting fra familier og venner igennem årene og det meste er blevet stoppet ud i bryggerset i laden og jeg har intet overblik over hvad der gemmer sig derude. Igår fandt jeg de dyner, jeg synes at huske, der var kommet derud. Dejligt... Der var det hele. Juniordyner og babydyne og puder. En tur i vaskemaskinen og de er klar igen. Der kom også en sæk legetøj frem - legetøj, der vist passer meget godt til hans alder. Hvor er det dog fantastisk at pakke ud og vide, at snart skal han stoppe det i munden, banke på det og smide med det. Og så er det også dejligt, at tingene er blevet brugt af nevøer og niecer før ham - de er allerede ladet med kærlighed. Hov det hedder vel fætre og kusiner... ;o)
Og sidst men ikke mindt blev børnetøjsindkøbene indledt i onsdags. Hvilken rus - hvilken fryd - hvilken fantastisk oplevelse. Tænk at finde lækkert tøj frem, købe det og svare "NEJ" til spørgsmålet om det er til gave. Jeg  har købt tøj til mig EGET barn. Det var bare en fornøjelse og det bedste er, at det kan gentages - hahahhaha. Det gik jo også op for mig, at det ikke er en engangsoplevelse at købe tøj til ham. Det skal nok ikke lige gentages i de mængder ..... forhåbentlig...