Vivians Vandhul

tirsdag den 7. december 2010

Endnu en fantastisk dag

Dagens besøg er overstået. Også idag var fantastisk. Han var lidt mut da vi kom, men kom over til os, sad og sundede sig lidt. Vi har fundet ud af, at det ikke er meget vand det lille menneske får tilbudt og i denne varme er det virkelig nødvendigt. Vi tog vandflasken frem, den nyindkøbte drikkekop og tilbød ham en tår. Han bældede i sig og allerede fra igår til idag er han blevet langt bedre til at drikke af en kop. Han rakte hele tiden ud efter koppen, fik vand og snart kom der liv i ham. 
Han vil virkelig gerne putte. Når vi lægger ham på maven på en af os, så lægger han hovedet ind til os og ligger og kigger. Indimellem rejser han så lige hovedet for at tjekke os ud og putter så igen. Han vil også gerne have kontakt med den der sidder ved siden af og der bliver virkelig kigget og studeret. Han faldt i søvn på mor idag - med fars hjælp. Lidt vuggen frem og tilbage, lidt nussen på panden og lidt nynnen og væk var han i et kvarters tid. Dejligt - fantastisk så stort det kan være at sidde med et sovende barn i armene.
Senere kiggede vi i bog, legede med mors armringe, der klirrer så dejligt, når de små fingre skubber til dem. 
Efter 3 timer i hans skønne selskab blev vi enige om at det var ved at være nok for den lille mand. Vi gik ind for at lægge ham i hans seng - jeg med tårer i øjnene  og ham på Michaels arm.  Da Michael lagde ham ned, begyndte han at græde,  og så blev det næsten for meget for mig. Plejerne er utrolig søde og de kunne godt se på os begge, at det var svært at gå fra ham. 
Åhhh hvor bliver de næste dage lange. Det bliver sværere og sværere at gå fra ham. Vi har stadig ikke hørt andet, end at vi får ham på lørdag. Det bliver i den grad den største dag EVER. Aksel-dag helt for alvor. 
Og I skal nok få billeder - ikke at vi har taget så mange, for vi glemmer det næsten. Men lidt er der - de kommer i nyt indlæg.

Billeder - andet besøg

Flere Aksel-timer

Vi regner med, at vi skal besøge ham indtil fredag og så får ham med lørdag. Det er hvad vi indtil videre har fået at vide. Og vi må sige, at det helt klart er godt for Aksel, at han får lov at opleve os i bidder inden han skal hænge på os full-time.
Så mandag drog vi atter afsted. Vi kom fra hotellet allerede kl 11, hvilket betød at trafikken var overskuelig, så vi ankom 11.40. Vi blev modtaget meget varmt at plejeren, der mente, at Aksel (Ja hun siger jo selvfølgelig Ezekiel) havde savnet os og grædt. "he want's his mommy" - det varmer selvfølgelig at høre - selvom jeg da godt ved, at han ikke har det fjerneste begreb om det endnu ;o) Men charmen virkede.
Vi fik ham atter i armene og hvilken fornemmelse. Han var meget mere interesseret, kontaktsøgende og bare dejlig. Han undersøgte vores ansigter, greb ud efter ting, ville gerne øjenkontakten - og stadig gerne putte. Han er en rigtig puttetrold - det er bare helt perfekt. Han lægger sig helt tæt ind og nyder det bare. Og han vil gerne ligge hos os begge - det kan ændre sig, men det er utrolig dejligt, at han viser interessen for os begge.
Så det var 2 meget glade og lettere overstrømmede, men dødtrætte forældre der forlod børnehjemmet mandag. Lettede fordi vi allerede kan mærke forandring, trætte fordi vi også kan mærke at vi er "på" (der bliver selvfølgelig holdt øje med os ;o). Det er vildt hårdt at forlade ham, jeg tuder og det bliver helt sikkert ikke  nemmere i løbet af ugen. Vi valgte at køre, da vi kunne mærke han var træt - han skulle bare ikke opleve at falde i søvn, for så at vågne og vi er gået igen.
Nå, chaufføren er på vej, så jeg må slutte.  Idag kommer de før aftalt ;o) Det er meget svært at føle sig forberedt her. Billederne må vente...

Flere Aksel-timer

mandag den 6. december 2010

Og så lige billeder fra det første besøg

De første Aksel-timer

Så er vi her - eller det vil jo sige, det har vi været i to dage. To MEGET intense dage.

Lørdag startede med lidt af et check-in kaos i lufthavnen i Billund, som ikke blev bedre af, at vi ikke kunne checke ind elektronisk pga Aksels billet. Han skulle jo ligesom ikke med ud, så det gjorde det lidt besværligt. Det blev løst, men resulterede i en spurt mod gaten 10 minutter før afgang. Lidt kaotisk måde at starte sit livs rejse - og noget ærgerligt for vores forældre, der havde taget turen til lufthavnen for at vinke farvel. Det blev istedet en meget effektiv afsked.

Vi ankom planmæssigt til Nigeria. Jeg havde indtil flere "mealt downs" undervejs i form af rindende tårer. Det var virkelig helt fantastisk at mærke hvordan vi bare kom tættere og tættere på Aksel-land. I Lagos blev vi mødt af vores chauffør og kørt til et hotel. Her viste det sig så, at de ikke havde plads. Vi nåede lige at møde et par af de andre danskere, der så kunne fortælle os, at vi skulle på børnehjemmet søndag. WHAAAAT??? Fantastisk melding og stressen meldte sig. Klokken var 21 og vidste endnu ikke hvor vi skulle bo og ville ligesom gerne have fat i nogle ting til børnehjemsturen. Vi blev indkvarteret - vi fik pakket en taske og roen kunne falde over os. Sådan da. Jeg fik ikke meget søvn - der kørte mange mange tanker i hovedet - vi skulle se vores søn næste dag for hunde...

Søndag blev vi banket op kl 8 og fik at vide at vi skulle komme med over til Madam - det er Elvira. Vi vidste ikke, om vi ville få mulighed for at komme tilbage til hotellet inden afgang til børnehjemmet så vi tog afsted med vores tasker. Det viste sig, at vi bare skulle over og have morgenmad ;o) Så fik vi at vide at vi skulle flytte hotel, for bagefter at få at vide at det skulle vi ikke. Vi ville blive hentet kl 12 og kørt til børnehjemmet. Hmmm kl 13.45 rullede chaufføren ind til hotellet, hvorefter turen til børnehjemmet startede. Den tog 2 timer - trafikken var kaotisk. Men derud kom vi og hvad ventede????? AKSEL - lille mand.

Vi fik ham nærmest direkte i armene og så stod tiden stille. Vi sad bare og kiggede på vores lille mand. Mrs. Silver (børnehjemslederen) talte til os om alt muligt, og ville jo også lige høre, om vi havde tænkt os at gå i kirke med ham, opdrage ham kristent og så videre. Vi kom vist meget godt fra det, selvom fokus vist var et andet sted.

Vi brugte 3 timer hos ham. Det var fantatisk og meget overvældende. Vi tog dog derfra lidt mutte. Det var svært at efterlade ham, men det var også svært at mærke, at han var meget anspændt. Hans små hænder var nærmest knyttede hele tiden og han stirrede bare på os og kiggede alligevel væk, hvis vi forsøgte øjenkontakt. Pyyyh det var svært. Rigtig svært. Vi ved godt med hjernen, at det er helt normalt, men for f... da. Jeg skal måske med det samme berolige - vi har også set ham idag og det var allerede en anden oplevelse. Mere om det i nyt indlæg.

fredag den 3. december 2010

Kære lille skat

<a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013489b65f6f970c-pi" style="display: inline;"><img alt="IMG_9282" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e2013489b65f6f970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e2013489b65f6f970c-800wi" title="IMG_9282" /></a>  Så er det den sidste aften her på Kildevang inden vi drager ud på vores livs eventyr for at hente dig. Du ligger nok og sover i din seng - fuldstændig uvidende om det du snart skal opleve. Snart vil to helt ukendte og for dig meget underlige mennesker kigge ned til dig i din seng med store runde og smilende ansigter og du vil tænke - hvem i alverden er I? Og hvad skal I nu?
Vi er din mor og far. Og vi glæder os helt usigeligt til at hente dig. Vi skal bringe dig igennem endnu et skift i dit liv, men denne gang håber vi, at du vil mærke, at vi er her for at hjælpe dig, støtte dig og bære dig igennem den frustrende oplevelse det kan være for dig endnu engang at skifte alt det kendte ud.
Og det er i det hele taget det vi glæder os til - til at være der for dig, støtte dig, elske dig og hjælpe dig til at elske livet som det er og som det er dig givet. Nu med os som din mor og far.
Kære lille skat, vi elsker dig allerede højt og kan slet ikke vente med at dele vores kærlighed med dig.

Vivians Vandhul

tirsdag den 7. december 2010

Endnu en fantastisk dag

Billeder - andet besøg

Flere Aksel-timer

Flere Aksel-timer

mandag den 6. december 2010

Og så lige billeder fra det første besøg

De første Aksel-timer

fredag den 3. december 2010

Kære lille skat

Min blogliste

Blog-arkiv