Her går det godt!

Det gør det virkelig. Livet smiler med de store smil til os i øjeblikket og vi nyder hvert et sekund.

Aksel udvikler sig helt enormt og forældrene skal lige vænne sig til de ting der sker. 1 måned før hans et års fødselsdag - den 16. februar - slap han tøjlerne og tog sine første skridt. Hold da kæft det var stort. Sikke en oplevelse. Vil aldrig glemme hans stolthed, da han opdagede hvad han havde gang i og hans begejstring bare få minutter efter det første skridt, da han stavrede afsted fra mor til far! Og så skal jeg ellers love for det tog fart. Ikke mange dage efter det første skridt tog han turen igennem huset som havde han gået i månedsvis. Men han var jo også i den grad klar - vi ventede jo bare på han selv opdagede det.

Her er en lille kort sekvens fra den aften, han knækkede koden. Hør bare hvor begejstret han selv er!

Den 15. marts blev Aksel 2 år. En dejlig dag, der blev fejret på flere måder. Først besøg af dagplejen

Så besøg af familie

Og et par dage efter holdt vi igen fest - sammen med resten af familien hos bedstefar og bedstemor i Pjedsted. Et lille hyggeligt indslag var cup cakes'ene, som var inspireret af en af Aksels store lidenskaber... ( I må tilgive fotografens manglende sans for detaljen.. baggrunden er ikke så køn...)

Aksel har også været på sin første skiferie. En fantastisk dejlig ferie. Aksel fik kælket lidt, kom med et par ture på ryggen af far, hvilket egentlig ikke var noget hit, men det gjorde os i stand til at indtage frokosten på pisten en af de dage, hvor vi havde det smukkeste solskinsvejr. Og ellers skiftede vi til at være på ski, mens den anden passede. Et par gange hjalp vores søde venner også. Vi boede helt perfekt på pisten, så selvom det var korte intervaller på ski, så kunne vi udnytte tiden helt optimalt - det var simpelt hen en perfekt kombination af voksentid på ski og hyggetimer med Aksel og vennerne. Det skal helt sikkert gentages, samme sted, for det var super optimalt på alle planer, og så glæder vi os bare til Aksel skal prøve skiene af selv...

Her til sidst kan jeg jo så lige gøre status på ventetid på Lillen (kom han/hun så til at hedde...). Vi har fået nyhedsbrev fra AC med noget nær intet nyt i. Der er stilstand i formidlingen, eller den er ihvertfald meget langsom lige nu og der er ikke så meget andet at sige til det, end det sædvanlige. Der er udskiftninger på centrale poster, nye arbejdsgange und so... Der kom jo et barn i forslag for nylig og i nyhedsbrevet skriver de, at der er 2 i forslag pt. Enten er det en fejl eller også er der et barn mere på vej. Det næste der skal ske for os er, at vi når så langt, at vi bliver bedt om at indhente papirer til Nigeria. Der er 10 sager i Nigeria af gangen, så vi nærmer os.

Velkommen på forsiden...

Som nævnt i tidligere indlæg, ja så har vi haft besøg på Kildevang idag. Jeg blev ringet op af en journalist fra TV2 Østjylland idag, der havde været herinde forbi. De ville gerne have en rigtig levende adoptivfamilie til deres indslag om adoption i aftenens udsendelse. Der har hele dagen været fokus - endnu engang - på den lange ventetid i mediebilledet og de har så sat fokus på HIV og muligheden for at adoptere børn med denne sygdom. Det talte vi egentlig ikke så meget om, og det er nok overdrevet at sige, at vi overvejer det, men er der en ting ventetiden på Aksel har lært mig så er det, at det kan vi absolut ikke vide om vi kunne komme til en dag.

Se med her:  Indslag i TV2 Østjylland - 30. april 2012

Vi er nummer 14

Denne lille status skylder jeg at få med her på bloggen. Der er aktivitet på listen og vi er rykket en enkelt plads højere op. Det har så efterladt lidt spænding, for den slags ryk kommer jo sjældent i små spæde enkelthop på Nigerialisten. De plejer jo at matche flere af gangen, så der krydses for yderligere aktivitet - snart!

Og så kan det iøvrigt godt være jeg kommer på igen med et lille link. Der har været en kameramand og en journalist forbi på Kildevang idag...

brrrr... det er koldt ude

Og det bliver der egentlig også hurtigt her...

Vi er igang med at køre Aksel ind i ny dagpleje. Hans første dagpleje var rigtig god, men udskiftning i børnegruppen og børnemangel i området gjorde, at Aksel ville blive alene med babyer og det er bare ikke godt for ham. Så vi skifter. Vi startede igår. Det var hårdt at se ens trold trykket af det nye, han tog dog mod til sig og kom igang med at lege.Mor gik også kort og det var ikke sjovt for ham. Idag virkede han allerede glad da vi kom. Det virkede som et glædeligt gensyn :-)) så mor blev lidt og gik så, da der skulle spises frugt. 15 minutter senere fik jeg en SMS om en dreng, der hyggede sig, spiste frugt SELV, endda flere slags og også banan, som han ellers aldrig rører! Det var en god start. Han blev hentet til puttetid. Skønt at det allerede tyder godt, men han trænger også til børn, der viser ham vejen, og det er der i den nye dagpleje.Herhjemme bliver der hængt lidt ekstra på mor, men det er nu også iorden, når man er igang med så meget nyt.

Hov

- har lige slettet det indlæg, jeg troede var kommet på i sin helhed. Det kom det ikke og jeg skal hermed undskylde for udgivelsen af halve historier. Der er gået noget galt fra jeg skrev historien og troede jeg kunne hente den over via app'en på ipad og skrive videre. Det lykkes ikke...

Tanker om Aksel og hans udvikling

Det er længe siden jeg har skrevet om Aksel. Og det er bestemt ikke fordi der ikke er noget at fortælle, men nok fordi jeg selv overvældes af alt det, der sker.

Aksel har nu været i dagpleje siden september og han trives. Det er en del af hverdagen og han har taget det til sig. Han lærer hele tiden nye ting derovre og nyder samværet med andre børn. Desværre står vi overfor skift af dagplejer pr. februar. Ikke optimalt, men et valg vi har truffet med sigt på hans behov for samvær med børn på samme alder. De børn, der er i hans nuværende dagpleje skal af forskellige årsager videre i ny pasning. Det vil betyde, at Aksel ville blive den ældste, og det er bare ikke godt for hans udvikling. Han har i den grad brug for at være med børn, der kan vise ham vejen.

Rent udviklingsmæssigt er han lige nu der, hvor vi må sige at det passer meget godt med, at han startede forfra da vi fik hinanden i Nigeria. Det nu 13 måneder siden og det er nogenlunde der hvor han er i hans udvikling. Tæt på at gå, begynder så småt at vise interesse for at spise selv, men er stadig ikke overbevist om, at det er hans opgave - det har også haft meget at gøre med hans taktile udvikling. Prøver ting af sprogligt, peger på alt, efterligner alt og forstår rigtig meget af det vi siger til ham.

Når jeg sætter ord på hvor han er, så er det altid lidt mærkeligt, for vi har virkelig været gode til (hvis jeg må have lov at rose os selv), at undlade at sætte ham op imod udviklingstrin. Vi har egentlig bare ladet tingene ske i det tempo Aksel har vist os han tager tingene i, nemlig hans eget.

Men i denne tid, hvor vi runder årsdage af flere slags for vores familieliv, ja så slog det mig bare hvor tydeligt det er, at han på rigtig mange planer startede forfra dengang vi fik hinanden. Han er sgu ligeglad med datoen på hans fødselsattest ;o)

Billedspam

Aksel blev foreviget foran fotograf før jul og der var afsindig svært at vælge de bedste. Her er et udpluk.