Svar fra DA

<p>Så fik vi brev - det kom i tirsdags.</p>

<p>Og jeg - ja vi - har lige skulle tygge på det. Det er svært at sige andet, end at de er begyndt at modsige sig selv nu. I brevet redegør de for hvordan de bruger on-line systemet. Det er jo i for sig dejligt, at vi nu har det på skrift, at de har sat det i system.</p>

<p>Problemet er så bare, at det langt fra er den virkelighed vi oplever, når vi taler med medarbejderne - eller det jeg hørte på landemødet. Begge steder er det blevet understreget, at de ikke vil bruge ressourcerne på multiple release - de vil ikke slås om børnene med andre bureauer - og desuden mener de jo stadig at papirerne på børnene sjældent er gode nok.</p>

<p>Selvom vi vel burde være glade for, at bestyrelsen skriver til os, at der er sat system i brugen af multiple release, så lægger det nok nærmere brænde til bålet med fornemmelsen af, at blive holdt hen. </p>

<p>Så nu bliver vi nok nødt til at skrive til dem igen. Vi bliver ganske enkelt nødt til at have forklaret hvordan det så kan være, at medarbejderne udtrykker noget andet i deres dialog med os om mulighederne. Det trælse er, at det her jo nok ikke fører os nogen som helst vegne - men det er træls at have følelsen af at blive holdt for nar, og derfor føles det mest rigtigt at følge op på det vi oplever.</p>

<p>Føljetonen fortsætter - måske....</p>

Lidt om dit og dat

<p>Så er skiferien desværre slut. Det har været fantastisk - selv med blandet vejrforhold har det været helt i top at få lov at få sne under ski igen. Vi har stornydt det - koblet helt og aldeles fra og bare nydt at være i godt selskab.</p>

<p>På adoptionsfronten fik vi så endelig svar fra AC om muligheden for at flytte bureau, og det er ikke muligt. Vi har ingen anden mulighed end at blive hos DA - hvis vi altså fastholder vores drøm om barn fra Kina. Lige nu afventer vi svaret fra DA's bestyrelse. Vi ved ikke helt hvad vi skal forvente - jeg forventer mig ikke det store. De plejer jo at være eksperter i væv og talen udenom, så hvorfor skulle det mon ændre sig - blot fordi vi har fat i bestyrelsen? Men vi har da lov at håbe og tro på, at vi har sendt dem et åbenbarende brev, der nu vil ændre det hele. Hmmm..... nooooot............ ;o) </p>

<p>Cut-off mæssigt fik rygterne fra før skiferien ret. Nu er de nået til den 6. marts - hvilket vil sige 4 dages match i denne omgang. Det giver 124 dage tilbage, til de når vores LID. Det har de så 23 måneder tilbage at nå i - og regnestykket siger stadig 5,4 dage pr. match fra nu af - hvis vi skal nå det inden godkendelsen udløber. Det vil sige, at denne måneds match ikke har ødelagt noget - men heller ikke bragt os væsentligt tættere på en eller anden form for sikkerhed for at nå det inden godkendelsen udløber.</p>

Intet nyt

<p>Vi har endnu ikke hørt noget fra hverken vores henvendelse til DA's bestyrelse eller forespørgslen hos AC.</p>

<p>Brevet til bestyrelsen skal vi nu heller ikke forvente nyt fra før i marts - hvor næste bestyrelsesmøde er fastsat til. Hvornår i marts ved vi ikke.</p>

<p>Henvendelsen til AC har heller ikke fået utålmodigheden frem endnu. Når man henvender sig til CCAA går det ikke nødvendigvis hurtigt med svar, så egentlig er jeg tryg ved, at der ikke er nyt endnu. Der arbejdes sikkert på at få afklaring. </p>

<p>På rygtefronten er der totalt stilhed. Der er absolut intet nyt om hvor langt de når i næste matching. </p>

<p>Så vi gør det vi efterhånden er bedst til - venter. Vi kan samtidig se frem til en uges skiferie i selskab med dejlige venner og deres herlige unger. Det ved vi bliver en rigtig god måde at slå lidt ventetid ihjel på.</p>

Vi kæmper videre....

<p>Og selvom vi efterhånden godt kan se, at vi ikke sådan lige får en masse ud af vores anstrengelser, så bliver vi simpelt hen nødt til at gøre noget. Jeg har talt med AC. Dem har vi talt med før, men denne gang ville de gerne kontakte CCAA og høre hvad de sagde hvis de spurgte om det var muligt at overtage en sag fra DA. Svaret bliver sikkert det samme som DA's, men problemet er, at med den dialog vi har haft med DA, så har vi efterhånden helt mistet tilliden til dem, og dermed er det rart at få "dobbelttjekket" deres informationer. </p>

<p>Vi har også sendt vores brev til DA's bestyrelse. Vi har ikke de store forhåbninger til, at det vil flytte noget som helst - men det kan heller ikke hjælpe noget ikke at føre dialogen den vej også. Vi må jo kæmpe for hvad vi har kært - det her kan jo i virkeligheden dreje sig om hvor vidt vi overhovedet har chancen for at blive forældre. Det er måske stadig en meget pessimistisk måde at se situationen på - men fortsætter tingene i lige så katastrofal grad, som de har gjort de 3 år vi har været i processen, ja så er det faktisk ikke urealistisk, at vi ikke når det indenfor de 5 år vores godkendelse gælder. Vores godkendelse udløber 8. februar 2011.</p>

<p>Ingen kan spå om fremtiden, og vi må holde fast i troen på, at der kommer en løsning. Den skal vi holde fast i - og det gør vi - hvad den løsning lige er at svært at se lige nu, men den er der. Ja, det skal den altså være....</p>

Svar fra DA

<p>Ja livet i håbet her på matriklen har det med at være meget kortvarigt. Vi er idag blevet kontaktet af DA, og der er, ifølge DA, ikke noget at gøre - vi kan ikke skifte bureau. Det kan, ifølge CCAA kun lade sig gøre, hvis vi ville adoptere et meget handicappet barn, som ikke kunne formidles af DA. Så sådan er det.</p>

<p>Skuffende - meget meget skuffende. </p>

<p>Men de har ikke glemt os, og de ved vi gerne vil have et SN barn. Til det svarede jeg, at vi jo godt ved, at de ting vi har drøftet ikke ligger inden for de SN børn der formidles via single release, så derfor vidste vi godt, at vores chancer for match gennem DA er så lille, at det var derfor vi kunne se en fordel i at skifte bureau. </p>

<p>Det er sgu en hård skuffelse at sluge - også anden gang ;o) Vi forsøger jo hele tiden at se mulighederne - og de har det med at forsvinde så hurtigt som vi overhovedet får øje på dem.</p>

<p>Så nu må vi hellere forberede os på, at det bliver den ordinære liste vi skal være forældre fra. Det kan ikke hjælpe noget at vi går og håber på noget, som ikke er realistisk En tidshorisont der nok hedder ultimo 2010 - hvis ellers de holder tempoet. CCAA har forudsagt speed-up - men jeg tror slet ikke på det bliver realistisk. Jeg tror vi skal være meget glade, hvis de holder det tempo de har haft i 2008. </p>

<p>Hvis vi sætter lidt matematik på det tempo, hed det gennemsnitlige månedlige match i 2008 5,6 dage. Der er ca. 130 dage mellem vores LID og det nuværende cut-off - hvilket betyder, at det vil tage 23 måneder til vi bliver matchet (130 dage divideret med 5,6). </p>

Fra chok til positiv overraskelse

<p>Man må sige, der bliver kørt på de store følelser i disse dage.</p>

<p>Idag går jeg min vanlige runde på RumorQueen. Og hvad ser jeg? Et indlæg om at CCAA har åbnet for at flytte bureau. Det er jo intet mindre end fantastiske nyheder for os. Det er lige hvad vi mangler i denne her fuldstændig fastlåste situation vi er havnet i med DA. Det er nærmest lige så gode nyheder, som selve NYHEDEN.</p>

<p>I skrivende stund ved vi intet om tidsrammen, hvornår det kan lade sig gøre etc. DA tager ikke telefonen ;o) De har "vis nummer" og  kender vores nummer - hahahaha.... </p>

<p>Men uanset hvad er det den åbning vi har savnet længe (for vi overvejede allerede muligheden for et halvt år siden). </p>

<p>Så heldigvis varede håbløsheden ikke så længe - nu er der håb igen. Jeg blev faktisk lidt rundt på gulvet - tør da slet ikke tænke på hvordan jeg kommer til at reagere, når NYHEDEN en dag når os. Så går jeg da helt i selvsving.....</p>

<p>Så nu skal der ringes til bureauer - både AC og DA skal have et kald, og det her skal sættes i sving så hurtigt som muligt. Ikke noget med at frygte for, at det ikke kan lade sig gøre alligevel - sådan tænker vi ikke ;o)</p>

Efter chokket

<p>Der er vist ingen der er i tvivl om at landemødet hos DA i torsdags efterlod os i nær ved en chok tilstand. Det gode ved den slags bratte opvågninger er, at de nogen gange sætter gang i kræfter og ressourcer man havde glemt var til stede. Nøøj hvor har vi sjældent været så sikre i vores egen sag, så klar til at råbe og så motiveret for at komme videre.</p>

<p>Vi har nu skrevet et klart og tydeligt brev til bestyrelsen hos DA. Et brev hvor vi spørger til årsagen til beslutningen, samtidig med, at vi argumenterer mod de argumenter DA præsenterede på landemødet. Vi lader også brevet gå videre til Adoption og Samfund, så de kan se hvad vi har gang i. Vi ved, at de også har forsøgt at få DA i dialog om deres hensigter med on-line formidlingen fra Kina.</p>

<p>Og så vil jeg også gerne sige tak til alle jer, der har vist jeres sympati og støtte. Der er kommet så mange hilsener og god opbakning mange steder fra - på facebook, sms, adoptionszone og mail. Hold da op hvor det har varmet, og inspirereret. Det er virkelig fantastisk at kunne blive båret oppe af så meget sympati - hvis bare al den gode vilje vi kan mærke kunne udøve mirakler - så var vi snart forældre.</p>