Sommerfuglenes tilbagevenden

<p>&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;&#0160;</p>
<p style="text-align: right"><img alt="" src="https://blogger.googleusercontent.com/img/b/R29vZ2xl/AVvXsEicyziVDlrQPHyLpqn0r5jfY6UmY6Oz5l_-_HzccqQ4VpDs0DecpuxBlVVh-1zPH5bZyUCFT8RdndJuGCORXnN0wSdihcExvmHaLP8bBwkamkkND1EDTsHnoKT3SNZMpJHfNDd9nrmkSBLE/s320/sommerfugl.jpg" /></p>
<p dir="ltr" style="MARGIN-RIGHT: 0px">Der er bare sket meget oveni hovedet de sidste måneder. Når jeg nu går tilbage i indlæggene og ser, at vores lille afsked til Kinabarnet blev skrevet den 21. april, ja så forstår jeg jo slet ikke, at det er 4 måneder siden. Er det virkelig kun 4 måneder siden, at jeg måtte fælde tårer over tabet af Kina, og samtidig rumme glæden og forventningen over valget af Nigeria?&#0160;Der er også sket meget - for det er bare stort at vælge nyt land. Så mange nye ting at forholde sig til, kultur, opholdet, andres oplevelser, ventelisten, kravene, papirerne, børnene og jeg skal komme efter dig...&#0160; Men alligevel kun 4 måneder siden vi tog afsked for alvor? </p>
<p>På vores tidslinje er 4 måneder jo bare ingenting og alligevel føles lige netop disse 4 måneder som evigheder. Og det er så skønt at mærke hvordan det hele bevæger sig ind på rette de rette hylder. Hjertet fyldes af håb og forventninger - og glæden over at familiedrømmen igen er indenfor rækkevidde er bare fantastisk.&#0160;&#0160; </p>
<p>Så lige nu øver jeg mig ihærdigt i ikke at passe alt for godt på mig selv - og mine følelser. Jeg synes et af de største tab i en proces som denne er tabet af håbet og drømmene. Skuffelserne har været så mange, at ens følelser pakker sig godt ind, og jeg vil bare så gerne have dem pakket ud igen. Mærke sommerfugle i maven, se på børnetøj og børneting uden at have en stemme der advarer om faren ved at forelske sig i noget. Og jeg kan godt mærke dem komme - de får adgang i omkring halve til hele minutter af gangen inden fornuften skynder sig at minde alle sommerfuglene om, at de lynhurtigt kan blive jaget væk igen, hvorefter de forsigtigt basker ud igen. Men alene det at fornemme disse minutters tilstedeværelse er fantastisk - og jeg kan mærke, at de ikke har tænkt sig at blive ved med at finde sig i at blive jaget ud igen ;o) De vil have magten og inden længe er jeg sikker på de nok skal få den....</p>