Vi øver os

Vi har i de sidste uger brugt meget krudt på at se os selv, vores samspil med Aksel og hans læring mere an. Vi har mere eller mindre dissekeret hverdagen i småbidder for bedre at kunne forstå hvordan vi bedst hjælper Aksel til mere leg, læring og stimulering.

Det helt basale drive for læring har aldrig været særligt tydeligt hos Aksel. De fleste siger jo, at børn selv viser vejen - well, det gør børn, der har det jeg vil kalde et normalt udgangspunkt for udvikling. De viser vejen.

Aksel skal have vejen vist - kort og godt. Og når man så viser ham vejen, så skal man ned af den rigtig mange gange, inden man kan tage ham med ud på nye veje. Vi har jo gået og bildt os selv ind, at han nok skulle finde ind til det drive og så ville der ske noget. Jeg tror stadig på, at der er mere af det, end det vi ser i dag, men det er vigtigt at vi ikke bilder os ind, at han selv viser vejen, når han er klar.

En anden ting, vi tit har været frustreret over, har været at det var svært at lege med ham. Enten mistede han lynhurtigt interessen, blev hektisk eller smed med legetøjet. Følelsen af at sidde og være en total idiot til at lege med sit eget barn har tit været der. I lang tid har vi fokuseret på, at det var stress relateret, hvilket det helt klart også har været. Men selvom vi kører alt ned i et meget lavt tempo, og Aksel viser flere og flere initiativer, ja så er det tydeligvis meget svært at nå til den indre ro.  Det siger jo noget om hvor stresset den lille mand reelt har været og stadig nemt bliver.

Det har heldigvis også ændret sig og vi kan få langt mere tid til at gå med at lege med ham nu. Nu er det så kunsten at få ham lært at fokusere og holde interessen fanget. Det kommer til at tage tid, men vi øver os, og både mor og far øver sig rigtig meget i selv at bevare roen. Hvis vi viser utålmodighed, så smitter det af på ham lige med det samme, og så går alt i stå. Meeen jeg synes faktisk vi er blevet meget bedre - allesammen. Også til at samle den op, hvis vi blev grebet af en utålmodighed, så kan vi godt komme tilbage på sporet og finde den motiverende energi igen. Eller bare følge ham, hvis han mister interessen for det vi lige er igang med, men mister den, fordi der er noget andet han hellere vil. Det er jo det initiativ, der er så sundt for ham at mærke kan betale sig, så det er også super vigtigt at vi ser de muligheder og følger ham i dem. Jo, vi øver os - gør vi.

Iøvrigt har børnehaven også konstateret. at de mærker en forandring i hans evne til at holde interessen fanget, når de laver forskellige sproglege eller lignende. Dejligt :o)