It's a beautiful day

<p style="text-align: center"><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f31bea74970b-pi" style="DISPLAY: inline"></a><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f31becbd970b-pi" style="DISPLAY: inline"></a> <a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134863f5bdb970c-pi" style="DISPLAY: inline"><img alt="Bono" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20134863f5bdb970c " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134863f5bdb970c-800wi" title="Bono" /></a>&#0160;<br /></p>
<p style="text-align: left; TEXT-ALIGN: left">sunget med meget hæs stemme - armene over hovedet&#0160;og hoppende i takt. Cirka sådan stod jeg i dejlige 2 timer i Horsens igår. Eller sang og sang - det er vist så meget sagt med den stemme jeg havde udviklet efter en rutchebanetur og lidt ondt i halsen... Men jeg gjorde hvad jeg kunne.</p>
<p>Det var bare fantastisk at opleve U2 igen. Da vi så dem i Parken for 5 år siden var det mindst lige så godt og vi var enige om, at de skulle ikke sætte deres fødder på dansk jord igen uden vi var med. De&#0160;kan bare deres kram og viljen til at give den rå rockgas fornægter sig ikke. De vil virkelig deres publikum og forstår at få os op i højder, ned igen for så lige at give den mega gas igen og holde den deroppe til de slutter. Man står nærmest med tårer i øjnene når det går op for en, at det nærmer sig sin afslutning. Tiden flyver bare afsted i deres fantastiske selskab.</p>
<p>I aften sidder jeg så og tænker på de heldige asener der giver den gas i disse minutter. Lige nu er de på vej mod skønne højder. Her i stuen har vi spillet et par numre på anlægget, men det er ligesom bare ikke helt det samme. Mangler lige at have 34.999 at dele det med og 4 veloplagte rockgutter på en scene foran mig.</p>
<p>Glæder mig allerede til næste koncert ....</p>

Flere papirer

<p>Vi skal opdatere vores papirer til Nigeria. Som nogen måske kan huske, så blev flere øverst på listen bedt om at opdatere tilbage i januar. Der var vi ikke med i opdateringen.</p>
<p>Nu hvor det ser ud som om der snart kommer gang i sagerne igen er det så vores tur til at opdatere de attester og oplysninger, der i mellemtiden kan have forandret sig. Det er altid lidt af et arbejde, men nu hvor vi alligevel skal indhente papirer til en ny adoptionsansøgning, så kan vi slå flere fluer med et smæk undervejs.</p>
<p>Samtidig er vi også blevet bedt om ansøgningsbreve til de to nye stater.</p>
<p>Vi ved, at de allerøverste på listen - ihvertfald dem fra 1til 3 vist ikke er blevet bedt om at opdatere noget, og det kan jo tyde på, at deres sager er matchet. </p>
<p>Det er godt nok nogle spændende uger vi går i møde. Selvom der kommer gang i det igen, så tør vi ikke satse på at vi ikke skal igennem en ny godkendelse. Vi ved jo ikke hvor lang tid der går fra de går igang til de kan ringe til os&#0160;med de gode nyheder.</p>

Nye stater

<p>Det må vist være på sin plads at få et overblik over hvor i Nigeria vi kan blive sendt hen efter barn. Pt har vi ingen anelse om hvor vi ligger i bunkerne. Den godkendelse der nu synes at være på vej, er godkendelser af de matchinger, der er klar. Hvor mange det drejer sig om aner vi ikke.</p>
<p>Så vi kan stadigvæk være blandt de ansøgere, der eventuelt vil få glæde af de nye staters formidling. Så her kommer et kort, hvor man kan se hvor de nye stater ligger. </p><br />
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20133f2e7f110970b-pi" style="DISPLAY: inline"></a><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134860b69d7970c-pi" style="DISPLAY: inline"><img alt="Nigeria- stort kort" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20134860b69d7970c image-full " src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20134860b69d7970c-800wi" title="Nigeria- stort kort" /></a> <br />&#0160;<br />Lagos ligger ud til kysten - Cross River ligger øst for Lagos og&#0160;grænser op til Cameroon, men har også et stykke kyst og Oyo ligger nord for Lagos med grænse ind mod Benin. Alle staterne er blandt de sydlige i det kæmpe Nigeria. </p>

Nyhedsbrev fra AC

<p>Ja, bedst som jeg havde besluttet mig for, at energien og frustrationerne over manglende nyt fra Nigeria skulle kanaliseres over i noget der krævede handling, ja så dumper der sgu et nyhedsbrev ind.</p>
<p>AC skriver, at LIFE nu har meddelt, at de manglende godkendelser vil blive frigivet den 17. august - eller før. Pyyhhh - det satte godt nok lige gang i maven. Vi ved jo ikke om vi ligger i den bunke, der venter på godkendelse, men uanset hvad, så er det jo den mest konkrete melding der er kommet til dato.</p>
<p>Derudover kunne de fortælle, at LIFE har kontakt til endnu en stat, der gerne vil igang med formidling af børn - Oyo State. De er igang med forberedelserne og regner med at der snart vil foreligge en foreløbig godkendelse fra Oyo så LIFE kan begynde at matche børn. Endnu en omgang sommerfugle...</p>
<p>Opstart i Cross River har de intet nyt om - de afventer akkrediteringsbrev - hvad det så lige er.</p>
<p>Men nu er vi i det mindste igang med den nye godkendelse, hvilket giver lidt ro i maven, for selvom det her er godt nyt, så ved vi jo bedst af alle, at det kan ændre sig igen igen. Vi har først tid hos lægen til lægeattest i starten af september, så hvis det pludselig ser ud som om der kommer et boom, så kan vi jo nå at aflyse. På en eller anden mærkelig måde føles det rigtigt, at have taget initiativet til den nye godkendelse, for så er vi ikke så afhængige af formidlingen lige nu og her....</p>

Så går vi igang igen...

<p>Og med det mener jeg, at vi nu sender vores ansøgning om godkendelse til adoption endnu engang. Jeg havde en forvirret snak med AC den anden dag. Jeg havde håbet, at de kunne give os en fornemmelse af om det overhovedet var nødvendigt at tænke i ny godkendelse endnu, men det kunne jeg ikke rigtigt få noget svar på. Det korte af det lange blev, at jeg ikke kan magte at sidde og vente på mere fra Nigeria mens vi samtidig skal frygte, at vi ikke når det inden godkendelsen udløber i februar.</p>
<p>Så nu er ansøgningen udfyldt, der er bestilt tid hos lægen og vi skal have fat i papirer fra SKAT. Så får vi se hvornår statsamtet har tid til en fase 1 samtale. Vi kommer ikke til at sende ansøgningen før starten af september, da vi først kunne få tid hos lægen den 1. september.</p>
<p>Hold kæft hvor er det bare surrealistisk. Tænk at vi skal møllen igennem igen. Det værste er klart tanken om fase 2 kursus. Sidde sammen med 11 par, der forventningsfuldt er igang - mens vi så kan sidde der og give dem en sand skræk for hvad adoptionsventetid også er.... Jeg bliver nødt til at tage det skridt for skridt, for ellers bliver jeg vanvittig, så lige nu er det fase 1. Vi er jo ikke de eneste der er i denne situation og måske kan vi være så heldige, at vi heller ikke er de eneste på fase 2 kursus i denne situation - men det får vi se om vi evt. kan koordinere med Familiestyrelsen. Lige nu skal vi bare have fase 1 overstået.</p>

Drømme....

<p>Som jeg nævnte i et tidligere indlæg, så er jeg så småt begyndt at frygte for, at vi ikke er forældre, når julen sætter ind. Det er egentlig alt for tidligt at bekymre mig om, men ikke desto mindre har jeg brug for at kunne se hvad alternativet så skal være. Alternativet er helt sikkert at rejse.</p>
<p>Hvor rejser man så hen på det tidspunkt af året? Vi har en drøm om, at opleve Puerto Rico, hvor Michael har været flere gange i arbejdsmæssig sammenhæng. Turen derover går helt naturligt via New York, hvor vi jo også drømmer om at komme til igen.</p>
<p>Så jeg har googlet og drømt. Faktisk kan vi bestille flybilletter til en ganske rimelig pris lige nu. Det ville være helt fantastisk at kunne være i NY nogle dage - opleve byen i julestemning, shoppe, spise pastrami on rye på Katz, se&#0160;lidt af det vi ikke nåede sidst&#0160;og ellers bare daske rundt. Men en hel juleferie i NY er alligevel for meget, så det&#0160;er oplagt, at rejse videre til San Juan i Puerto Rico og opleve den caribiske ø - standferie på hvide strande, med blåt hav - derudover byder øen også på skønne bjerge og udflugtsmuligheder, hvis strandlivet bliver for meget. Drømmen har egentlig været, at tage sådan en rejse med vores basse engang. I vores hoveder kunne dette godt gøres til en familieferie.</p>
<p>Men men men - hvis det kommer til at trække ud og vi stadig ikke har været i Nigeria til jul, så må bassen altså undvære oplevelsen og så må mor og far selv tage afsted.</p>
<p>Dilemmaet er bare, at bestiller vi rejsen nu, så kan meget nå at ske - venter vi, så er priserne garanteret ikke lige så gode... Hmmm... svært dilemma - men egentlig et dilemma, der får en lykkelig afslutning uanset hvad.</p>

Min telefon har fået sin egen vilje

<p>Ja, det er fuldstændig &quot;off-topic&quot; - men jeg må hellere nævne det her, at min telefon har fået sin egen vilje. Den er åbenbart blevet voldsomt fornærmet over, at jeg har sagt op. Så her på falderebet har den besluttet at opføre sig fuldstændig som den selv synes. Jeg kan ikke længere få lov at besvare sms&#39;er - jeg modtager dem, men kan ikke svare. Når jeg taler i telefon lukker den pludselig ned, og så skal jeg tænde den for at ringe op igen. Meget mærkeligt apparat...</p>
<p>Men jeg får jo en ny inden længe, så ferien kommer til at gå uden mobil forbindelse. Mon det dog går? Jeg kan ihvertfald godt blive lidt stresset ved tanken. </p>