Velkommen i Kildevang ZOO

Aksel elsker at komme til Givskud ZOO. Han spørger nærmest dagligt om vi snart skal se løver, giraf og zebra.

Idag fik vi afløb for lidt af ærgrelsen over, at det så ikke heller ikke lige var idag, at vi skulle til Løveparken og lavede så vores egen zoologiske have i stuen, med kort over haven, billetter og det hele. Til næste år kan vi da spare årskortene til Givskud ;o)

Og hvad der måske var endnu bedre var, at han faktisk holdt koncentrationen om legen i lang tid.

Far tælle - mor tælle

Sådan siger Aksel, når han vil have en af os til at gennemgå planen for dagen, eftermiddagen, aftenen eller hvad det kan være (far fortælle eller mor fortælle).

Tegningen fra torsdag aften, hvor far blev kørt på festival, og Aksel lige skulle kunne se hvor mange gange han skulle sove inden han så far igen. 

Vores "symbol" for at mor, far og Aksel kører sammen i bilen.

Mor, far og Aksel hjemme i vores hus.

Vi har tegnet os igennem stort og småt længe, men hen over sommeren har Aksel for alvor taget det til sig som en hjælp til at holde overblik. Førhen kunne vi godt glemme at tegne os igennem planerne, men nu skal Aksel nok holde os til ilden, for så spørger han selv efter en tegning.

Den anden dag ville han sågar have jeg tegnede hvordan han tidligere på dagen blev vred over at skulle slukke for fjernsynet, mor blev vred på Aksel over, at han ikke kunne gøre det uden at skulle blive så vred (og lidt irriteret på sig selv over, at jeg ikke lige kunne give ham lidt mere tid, han var jo blevet forberedt ;o)) Han har aldrig før ønsket eller efterspurgt at forstå følelser på den måde - det var virkelig fedt han selv fandt på, at vi kunne tegne det, mens vi snakkede om det.

Det føles som om der sker nogle meget nye ting på mange planer. Følelsesmæssigt er han blevet mere bevidst og kan mærke og sætte ord på mere. Om det er roen fra at kunne mærke mere af sig selv, der har givet ham overblik til at kunne forstå mere eller om det at planer og tegninger giver ro til at mærke - ja det aner jeg ikke. Vi kan bare mærke det hjælper ham helt enormt og hvad der nok er det vigtigste - det kan han også.

En ferie senere...

Så sidder vi med minderne og en brugt ferie. Ferien i år har været en af de bedste vi nogensinde har holdt som familie. Egentlig kan det lyde mærkeligt, for faktisk har den også været fuld af udfordringer, men der har alligevel tegnet sig et billede, som gør godt i maven.

Aksel hjælper far og mor med malerarbejdet.

Aksel har fungeret bedre end nogensinde i vores 3-somhed. Vi har kunne tage på udflugter og udfordre ham med nye oplevelser i en grad vi aldrig har kunne før. Han har glædet sig, når vi har fortalt om nye planer og en af udfordringerne har ofte været at afslutte det, der har været godt, som er noget vi egentlig er vant til at håndtere, men som kan være hårdt alligevel. Herhjemme har han også fungeret super godt med udelivet og til forskel fra tidligere, kan han nu futte rundt sammen med os, når vi har praktiske gøremål ude eller inde - sørme også være med i noget af det fra tid til anden. Det gør nu "livet på landet" en hel del nemmere, for det praktiske udeliv er nu en forholdsvis stor del af sommerlivet.

Aksel har brug for overblik over det der skal ske, og vi har ofte brugt at tegne os igennem dagens planer. Vi har nogle enkelte faste piktogrammer til de hverdagsrutiner, der ikke ændrer sig særlig meget, men i en ferie er udfordringen jo netop, at dagene ikke ligner hinanden særlig meget. Det har heldigvis vist sig, at jo mere vi tegnede, jo mere efterspurgte Aksel overblikket og jo bedre kunne han magte tingene. Her er tegningen, som han her til morgen fik med i børnehave, med overblik over sommerferiens højdepunkter.

De store udfordringer har vist sig, når vi har været sammen med andre. Det er svært at sige, om vi i virkeligheden bare oplever, at Aksel har udviklet sig markant på så mange andre punkter, at den virkelighed, vi ser i selskab med andre, bare er den vi længe har været vidne til, eller om følelsen af, at det er blevet sværere er reel nok. En af de ting, der faktisk er blevet tydelig hen over sommeren, er at han bliver meget påvirket af andre børns reaktioner på ham. I meget højere grad end nogensinde. Han bliver simpelt hen decideret ked af det, når han bliver afvist i leg eller på anden måde kan mærke, at han ikke bliver mødt. Hold nu fast, hvor gør det bare ondt at se og vi er nok ret konsekvente - vi kan ikke være vidne til at han skal have de her nederlag, når vi ved, han i virkeligheden er i en fase hvor han prøver mere end nogensinde på at tilpasse sig. Hans reaktioner er voldsomme og bliver han afvist, så slår han - ikke nødvendigvis det barn, han føler sig afvist af, bare nogen (ofte os ;o), og er han først i den zone, hvor han reagerer voldsomt, ja så er han også meget svær at hjælpe tilbage.  Men hold nu op, det er nogen gange kompliceret. Det kan komme til at lyde som om vi går op i ret små detaljer, men vi ved jo, at når vi fanger de små nuancer i Aksels følelsesliv og kan spejle ham på dem, så hjælper det ham enormt og derfor er det bare så vigtigt, at vi lige nu hjælper ham maks med at lære de sociale spilleregler at kende uden alt for store nederlag. Så vi fortsætter med et stærkt reguleret socialt liv. Er der mange mennesker involveret, så er vores deltagelse meget kortvarig - jo færre mennesker, jo nemmere, men generelt holder vi bare igen på den front. 

Men som sagt har det i den grad været opvejet at alle de skønne stunder vi så har i vores "eget" selskab. 

At være stolt

Følelsen af stolthed er fantastisk. På det seneste er den dejlige følelse dukket op oftere og oftere i vores familie. Og når det føles ekstra fantastisk hos os er det selvfølgelig fordi vi har været igennem en periode, hvor det ikke nødvendigvis var stoltheden der stod øverst på listen, men snarere bekymring og uro for fremtiden.

Men lige nu og i disse tider, der mærker vi for alvor hvordan det føles at blive stolt over udviklingen, at se hvordan ting pludselig spiller sammen og bliver til positive forstærkende effekter over hele linien.

Det startede allerede ved juletid, men dengang var vi stadig meget meget forsigtige med at turde tro det kunne vare. Lige så stille har vi mærket, at Aksel rummede mere og mere. Vi tog på skiferie og mærkede hvordan nogle ting bare slet ikke fungerede og blev for alvor kastet tilbage i frygten for, at vi igen var i krise. Det var heldigvis ikke starten på en ny krise... Det tog lidt tid at komme tilbage til det positive, men igen indfandt der sig tegn på god udvikling. Vi startede SE-terapi og har hurtigt fået effekt at de lege og øvelser vi får med derfra.

Og så er der Aksels nye børnehave, som er det seneste tiltag og nu mærker vi virkelig hvordan den positive udvikling forstærkes voldsomt, når noget så centralt som hverdagen pludselig spiller positivt med i ligningen. Indkøringen er gået helt vildt godt og over al forventning. På ganske kort tid har Aksel taget Æsken til sig, sine nye venner og pædagogerne, og har indtaget sin nye hverdag med største naturlighed. Havde i den grad frygtet, at de positive takter ville blive sat over styr, men det har været helt ubegrundede bekymringer. Han er bare strøget ind i livet som børnehavebarn i Æsken.
Hold da op hvor er vi stolte af ham.

I centrum for det hele er selvfølgelig Aksel - tænk den lille bandit, han udvikler sig simpelt hen helt enormt. Han viser et helt nyt potentiale. Hans indlæringsevne bliver nok ikke bare normaliseret, men han viser super gode takter lige nu.  Der er meget at indhente og nye udfordringer kan spærre forude, men at opleve og se hvor meget han suger til sig lige nu, det er simpelt hen til at blive så stolt over, at man nærmest er ved at sprænges. Dejlig følelse :o)))

Reklamer, ja tak

Her til morgen blev der kigget reklamer og læst ugeaviser henover morgenkaffen - ikke en vanlig ting i vores hjem, men det må det vist til at blive.

Aksel lurede det og pludselig hoppede han ned fra stolen og kom tilbage med en avis, vi har haft liggende andetsteds. "læs 'vis, allesammen" sagde han, hoppede op og begyndte at læse sin medbragte avis. Da han mistede interessen og istedet sad og rev den i stykker, erstattede jeg så avisen med en reklame og så skal jeg da love for han begyndte at snakke, pege og vise frem. Virkelig hyggeligt og kæmpe god sprog træning for ham. Så det kan godt være vi istedet for billedbøgerne bare skal have en stak reklamer liggende :o)

Uge 2 i Æsken

En alt for kort en af slagsen, men ja, uge 2 er nu gået.

Og hvor er det altså vildt at opleve Aksels indtage sin nye børnehave - selv efter 4 dages pause. Fredag var vi til SE terapi og mandag havde jeg en arbejdsdag, der ikke kunne kombineres med kort dag i børnehave, så derfor blev det en længere pause.

Men Aksel var helt med på hvad vi skulle, han kunne huske hvem det er, der passer på ham i Æsken og han var med på, at mor skulle på arbejde. Jeg vinkede igen farvel til en glad og tilpas dreng. Dagens aktivitet var et kunstprojekt, og Aksel havde deltaget med iver og nysgerrighed, havde malet og leget med ler. Været koncentreret og fokuseret. Hold nu op man bliver glad og stolt over at høre den slags, især allerede.

Onsdag, idag, har de været på tur. En gåtur, med madpakker og indlagte aktiviteter. Aftalen var derfor, at jeg først hentede kl 12. Var noget spændt, for sådan en formiddag kan være heftig, når der både skal tænkes og bruges fysik. Men tænk, ingen grund til bekymring, Aksel var så glad og stolt over det de havde set, han fortalte endda, at han havde været ked af det. En af de små havde grædt og det påvirker Aksel, hans primærpædagog fangede hans reaktion og havde spejlet ham så fint, at han havde taget imod tilbud om at komme på skødet og blive trøstet. YEESSS! har man lyst til at skrige højt, for det er bare så fantastisk godt arbejde af pædagogen og for Aksel er det helt afgørende for hans nervesystem at opleve de svære følelser blive mødt og spejlet. Helt sikkert også en af grundene til, at jeg kunne hente en glad og rolig dreng.

Så det er faktisk mega ærgerligt, at han ikke kan komme afsted i næste uge. Børnehaven skal afsted på koloni i 4 dage og det er alligevel for tidligt at lade Aksel komme med. Kan godt mærke en vis afhængighed af dette nye vidundersted begynde at melde sig ;o)

Uge 1 i Æsken

De første 4 dages indkøring er overstået. Det kører og det kører virkelig godt.

Det er naturligvis ikke uden reaktioner, men vi er jo pludselig oppe imod reaktioner, der kommer i naturlig forlængelse og det gør altså det hele MEGET nemmere.

Mandag blev Aksel meget vred over, at vi ikke, efter dagens 2 timer i Æsken, skulle videre til hans gamle børnehave. Uha, det var en ordentlig omgang, men igen, det var helt reelt og ganske naturligt. Vi har været afsted om formiddagen, og det er alt rigeligt lige nu. Tirsdag skulle hans lille hold til ridning og derfor blev han hjemme, da børnehaven trods alt ikke synes det var det mest oplagte at diske op med på andendagen. Istedet fik han sanserummet for sig selv og hvilken oplevelse! At se ham ligge i vandsengen og bare nyde, det var stort og meget intenst. Svært helt at beskrive, han var så rolig at jeg blev helt rørt. Stort og dejligt at se hvor meget det kan give ham at kunne få tid i sådanne omgivelser. Han sad også efterfølgende i en halv time med hans primær pædagog og læste bøger - helt i ro, helt uden at have trang til at tjekke ind hos mig. Han var bare helt i balance, så fantastisk. Efter så dejlig og rolig en dag, ja så var der ingen reaktioner efterfølgende, snarere tværtimod. Vi havde overskud til en tur på legeplads her i området, så han også kunne få noget luft og noget energi løbet af sig.

Onsdag var vi på tur i børnehaven - en lang tur. Der var han jo så sammen med de 2 andre drenge i gruppen og der blev leget, løbet og ja skubbet... Drengene skal nok få fundet hinanden og få det til at fungere - der er lige lidt tilpasninger lige nu, men jeg kan se det kan blive rigtig godt. Om eftermiddagen kom der så en gevaldig reaktion. Han var simpelt hen så træt, en ting var selve gåturen, men også det nye i at blive guidet og hjulpet i alt det sociale, det trækker tænder ud. Det krævede et par voldsomme nedsmeltninger at finde sig selv igen. Heldigvis var det som om han fik raset godt ud, for nattesøvnen var helt rolig og i morges var han bare sit glade og gode jeg.

Så selvom jeg var kommet i tvivl ovenpå gårsdagens voldsomme reaktion, så besluttede jeg, at vi skulle gennemføre planen om at jeg skulle gå - egentlig bare en halv time her første gang...  Men Aksel tog sgu røven på os... Jeg havde tænkt at gå en tur i området, for så at komme tilbage og sidde i personalestuen. Well, da vi havde sagt farvel på stuen, så strøg Aksel op til vinduet og havde peget ud på bilen - kunne ligesom ikke forstå den stadig var der. Så en af de andre strøg efter mig og bad mig køre, for Aksel sad og ventede på jeg kørte. Kan simpelt hen ikke lade være med at grine, for det er jo det vi gør herhjemme, så det var da helt oplagt. Jeg kørte og gav det så en time. Da jeg kom tilbage var han i sanserummet - og det var da dumt at afbryde det - jeg gik igen. Kom ind efter en halv time hvor de var kommet ind på stuen igen, men nu var han igang med at tegne - igen dumt at afbryde, så jeg blev i personalerummet. Det endte med jeg var væk i hele 2 timer og han var glad for at se mig, så bliver skiftet altid svært og uroen ramte, men han kunne fint overskue at få sagt farvel. Er simpelt hen så stolt af ham! Og eftermiddagen har været fin - nu får vi se hvad natten bringer, men det virker som om han har haft fuld kontrol over dagen og har magtet det hele fint.

Imorgen skal vi til SE terapi, så der kommer han ikke afsted og på mandag skal bedsterne passe, da jeg skal arbejde. Men hold da op hvor har starten været fantastisk. Tør jo næsten ikke tro på det kan fortsætte så godt, men uanset hvordan det udvikler sig, så er det i den grad tydeligt, at stedet tilbyder lige præcis den ro Aksel har brug for og det bliver bare godt for ham.