Reklamer, ja tak

Her til morgen blev der kigget reklamer og læst ugeaviser henover morgenkaffen - ikke en vanlig ting i vores hjem, men det må det vist til at blive.

Aksel lurede det og pludselig hoppede han ned fra stolen og kom tilbage med en avis, vi har haft liggende andetsteds. "læs 'vis, allesammen" sagde han, hoppede op og begyndte at læse sin medbragte avis. Da han mistede interessen og istedet sad og rev den i stykker, erstattede jeg så avisen med en reklame og så skal jeg da love for han begyndte at snakke, pege og vise frem. Virkelig hyggeligt og kæmpe god sprog træning for ham. Så det kan godt være vi istedet for billedbøgerne bare skal have en stak reklamer liggende :o)

Uge 2 i Æsken

En alt for kort en af slagsen, men ja, uge 2 er nu gået.

Og hvor er det altså vildt at opleve Aksels indtage sin nye børnehave - selv efter 4 dages pause. Fredag var vi til SE terapi og mandag havde jeg en arbejdsdag, der ikke kunne kombineres med kort dag i børnehave, så derfor blev det en længere pause.

Men Aksel var helt med på hvad vi skulle, han kunne huske hvem det er, der passer på ham i Æsken og han var med på, at mor skulle på arbejde. Jeg vinkede igen farvel til en glad og tilpas dreng. Dagens aktivitet var et kunstprojekt, og Aksel havde deltaget med iver og nysgerrighed, havde malet og leget med ler. Været koncentreret og fokuseret. Hold nu op man bliver glad og stolt over at høre den slags, især allerede.

Onsdag, idag, har de været på tur. En gåtur, med madpakker og indlagte aktiviteter. Aftalen var derfor, at jeg først hentede kl 12. Var noget spændt, for sådan en formiddag kan være heftig, når der både skal tænkes og bruges fysik. Men tænk, ingen grund til bekymring, Aksel var så glad og stolt over det de havde set, han fortalte endda, at han havde været ked af det. En af de små havde grædt og det påvirker Aksel, hans primærpædagog fangede hans reaktion og havde spejlet ham så fint, at han havde taget imod tilbud om at komme på skødet og blive trøstet. YEESSS! har man lyst til at skrige højt, for det er bare så fantastisk godt arbejde af pædagogen og for Aksel er det helt afgørende for hans nervesystem at opleve de svære følelser blive mødt og spejlet. Helt sikkert også en af grundene til, at jeg kunne hente en glad og rolig dreng.

Så det er faktisk mega ærgerligt, at han ikke kan komme afsted i næste uge. Børnehaven skal afsted på koloni i 4 dage og det er alligevel for tidligt at lade Aksel komme med. Kan godt mærke en vis afhængighed af dette nye vidundersted begynde at melde sig ;o)

Uge 1 i Æsken

De første 4 dages indkøring er overstået. Det kører og det kører virkelig godt.

Det er naturligvis ikke uden reaktioner, men vi er jo pludselig oppe imod reaktioner, der kommer i naturlig forlængelse og det gør altså det hele MEGET nemmere.

Mandag blev Aksel meget vred over, at vi ikke, efter dagens 2 timer i Æsken, skulle videre til hans gamle børnehave. Uha, det var en ordentlig omgang, men igen, det var helt reelt og ganske naturligt. Vi har været afsted om formiddagen, og det er alt rigeligt lige nu. Tirsdag skulle hans lille hold til ridning og derfor blev han hjemme, da børnehaven trods alt ikke synes det var det mest oplagte at diske op med på andendagen. Istedet fik han sanserummet for sig selv og hvilken oplevelse! At se ham ligge i vandsengen og bare nyde, det var stort og meget intenst. Svært helt at beskrive, han var så rolig at jeg blev helt rørt. Stort og dejligt at se hvor meget det kan give ham at kunne få tid i sådanne omgivelser. Han sad også efterfølgende i en halv time med hans primær pædagog og læste bøger - helt i ro, helt uden at have trang til at tjekke ind hos mig. Han var bare helt i balance, så fantastisk. Efter så dejlig og rolig en dag, ja så var der ingen reaktioner efterfølgende, snarere tværtimod. Vi havde overskud til en tur på legeplads her i området, så han også kunne få noget luft og noget energi løbet af sig.

Onsdag var vi på tur i børnehaven - en lang tur. Der var han jo så sammen med de 2 andre drenge i gruppen og der blev leget, løbet og ja skubbet... Drengene skal nok få fundet hinanden og få det til at fungere - der er lige lidt tilpasninger lige nu, men jeg kan se det kan blive rigtig godt. Om eftermiddagen kom der så en gevaldig reaktion. Han var simpelt hen så træt, en ting var selve gåturen, men også det nye i at blive guidet og hjulpet i alt det sociale, det trækker tænder ud. Det krævede et par voldsomme nedsmeltninger at finde sig selv igen. Heldigvis var det som om han fik raset godt ud, for nattesøvnen var helt rolig og i morges var han bare sit glade og gode jeg.

Så selvom jeg var kommet i tvivl ovenpå gårsdagens voldsomme reaktion, så besluttede jeg, at vi skulle gennemføre planen om at jeg skulle gå - egentlig bare en halv time her første gang...  Men Aksel tog sgu røven på os... Jeg havde tænkt at gå en tur i området, for så at komme tilbage og sidde i personalestuen. Well, da vi havde sagt farvel på stuen, så strøg Aksel op til vinduet og havde peget ud på bilen - kunne ligesom ikke forstå den stadig var der. Så en af de andre strøg efter mig og bad mig køre, for Aksel sad og ventede på jeg kørte. Kan simpelt hen ikke lade være med at grine, for det er jo det vi gør herhjemme, så det var da helt oplagt. Jeg kørte og gav det så en time. Da jeg kom tilbage var han i sanserummet - og det var da dumt at afbryde det - jeg gik igen. Kom ind efter en halv time hvor de var kommet ind på stuen igen, men nu var han igang med at tegne - igen dumt at afbryde, så jeg blev i personalerummet. Det endte med jeg var væk i hele 2 timer og han var glad for at se mig, så bliver skiftet altid svært og uroen ramte, men han kunne fint overskue at få sagt farvel. Er simpelt hen så stolt af ham! Og eftermiddagen har været fin - nu får vi se hvad natten bringer, men det virker som om han har haft fuld kontrol over dagen og har magtet det hele fint.

Imorgen skal vi til SE terapi, så der kommer han ikke afsted og på mandag skal bedsterne passe, da jeg skal arbejde. Men hold da op hvor har starten været fantastisk. Tør jo næsten ikke tro på det kan fortsætte så godt, men uanset hvordan det udvikler sig, så er det i den grad tydeligt, at stedet tilbyder lige præcis den ro Aksel har brug for og det bliver bare godt for ham.

Besøg i Æsken # 2 og 3

Vi har været på besøg i Æsken igen - ja hele 2 gange siden sidste indlæg.

Det er så dejligt at se hvordan Aksel reagerer så fint på det nye. Han er interesseret, viser initiativ, vil gerne de voksne, lader fra tid til anden roen sænke sig osv. Han flyver også lidt fra aktivitet til aktivitet og han bliver også lidt voldsom indimellem, men der er så mange gode tegn på han vil kunne få en masse ud af at være i Æskens miljø. Det giver bare en fantastisk dejlig mavefornemmelse.

Idag gik han med en af de voksne ud på toilettet for at skifte et af de andre børn. Han havde hjulpet og samtidig var det helt uden jeg behøvede at være der. Gik af eget initiativ og kom stolt ud igen og sagde mor, mor og pegede på O med et stort smil. Der går ikke lang tid inden han kan begynde at være der i kort tid uden vi skal med på sidelinjen.

En af de små viste også lidt interesse for mig og det tog han fint. Han tog et fast tag rundt om mig, og sagde bestemt "min mor", men lille J fik lov at blive stående ved mit ben og det er jo et gigantisk skridt for Aksel. Han har altid været meget beskyttende overfor vores relation, så det er super dejligt at mærke, at han kan begynde at rumme at andre børn kommer tæt på.

Så da vi skulle gå ville han egentlig hellere blive :o) Igen dejligt, at kunne slutte 1,5 times besøg med en fornemmelse af, at han stadig havde overskud. Begynder faktisk at glæde mig til at kunne komme rigtigt igang med indkøring. I denne uge skal Hulen på besøg på onsdag i Æsken og torsdag holder vi så afslutning for Aksel i Hulen.

Besøg i Æsken

Vi har været på besøg med Aksel i Æsken.

Vi fortalte Aksel, at vi skulle besøge et sted, hvor der var børn der legede og voksne til at passe på dem. På vejen derud faldt Aksel i søvn, men så var han til gengæld også dejlig rolig ved ankomst. Vi gik ind, så lidt på garderoben og billederne af børnene, der alle var på legepladsen, så vi kunne gå ind helt stille og se lidt på det hele i ro og mag. Ind på stuen og så kom hans primær pædagog og sagde hej og viste os ud på legepladsen. Her sad han hos mig og betragtede tingene - dejligt, virkelig dejligt, at han tog den helt med ro. Efter lidt tid hoppede han ned og tog mig i hånden og så skulle vi på opdagelse. Jamen altså, helt perfekt! Vi gik rundt og han var forbavsende god til at gennemskue legeredskaberne - den slags er han jo ikke rigtig vant til fra hans nuværende børnehave. Så ville han gerne lege med et par af pigerne i legehuset og så blev det lidt svært, for så kan han ikke overskue legen og skubber til tingene, pigerne eller smider med legesagerne i stedet. Der forsøgte hans primær at hjælpe ham og der fik hun jo så også et klart billede af noget af det hun kommer til at skulle hjælpe ham med. 

Senere fik han mod på at komme op i tårnet til rutchebanen og der mødte han så et par gutter han også fik snakket lidt med om at lege :o) Faktisk kom han noget længere i hans kommunikation end han ellers plejer. Han spurgte "leg´sam´n" - "ja" svarede drengene "hvad skal vi lege?" og der plejer Aksel at gå i stå, men han svarede "sandkass´" og det fangede drengene og så løb de ellers ned til sandkassen. Der er det så det bliver uoverskueligt for Aksel at få selve legen igang og reaktionerne med skubben og smiden kommer i gang igen, men men men - det er jo noget af det han netop skal til at have hjælp til. Bare det at han bliver forstået og invitationen accepteret er simpelt hen fantastisk i sig selv - det giver jo ham mod på mere.

I det hele taget var det et rigtig fint første besøg. Helt som jeg havde håbet, han var sit ærlige jeg i forhold til udfordringerne, men det absolut bedste var, at han ikke havde brug for at holde styr på mig i den grad vi før har oplevet, når der er mange børn omkring os. Han følte ikke, at vores kontakt var truet og han kunne koncentrere sig om at undersøge og opsøge. Det er virkelig en god start. Det krydser vi i den grad for holder ved.

Første dag i børnehaven er 4. maj.

SE #1

Vi har været afsted til vores første Somatic Eperiencing-session, eller hvad den slags hedder. Det var interessant.

Ideen er, at vi leger nogle af de situationer igennem, som kan have sat sig som overvældende oplevelser i Aksels nervesystem. Først fødslen, som vi jo af naturlige årsager ikke har nogen anelse om hvordan har været, men Aksel viser tegn på en for tidlig og/eller kompliceret fødsel. Derefter er der finde-situationen - hvor han jo, som hittebarn, helt sikkert har oplevet at være enormt bange og skræmt. Begge dele noget, der kan sætte sig for livet, især når man er ganske lille og har et meget påvirkeligt nervesystem, uden de forsvarsmekanismer systemet får efterhånden som naturlig stimulering hjælper nervesystemet til at danne de nødvendige forbindelser og associationer. Når dette ikke får lov at blive dannet fra start, får nervesystemet meget nemt en oplevelse af at være i "overlevelse"/high arousal.

Terapeuten guider legen igennem, og sætter ord på, hvis de er nødvendige. Aksel viste hurtigt, at det var svært at være i de situationer, hvor der er sandsynlighed for at han har grædt eller følt sig alene. Han bliver urolig og søger lynhurtigt trøst og lindring, hvilket jo kan virke meget godt og naturligt, men det viser også bare, at følelserne i sig selv er meget svære for ham og han ikke kan rumme dem, hvilket jo ikke er mærkeligt, de er da enormt overvældende. Det er jo så det vi lige så stille og roligt skal arbejde os hen til at give ham en følelse af, at det kan han sagtens, for nu kan vi hjælpe ham.

Vi legede fødsel, eller prøvede de første basis elementer af, og også her viste det sig hurtigt, at han ikke kan rumme de svære elementer. Øjenkontakten er kort, han kan ikke ligge stille og nyde at blive forenet med os, men søger væk og ud af situationen, fordi den er svær.

Men han var meget rolig efterfølgende, så selvom det kan virke som om han er meget hektisk og ikke helt kan rumme situationerne, så gav det ham tydeligvis en ro at lege dem igennem. En anden meget sjov reaktion var, at han pludselig slikkede sig overalt på hans fingre - terapeuten sagde, at det var meget almindeligt at børnenes sutterefleks bliver aktiveret og det kunne være den han kunne mærke som sitren eller prikken i tungen.

Vi kommer til at gentage legene mange gange og efterhånden som Aksel kommer ind i dem, så vil der komme flere og flere nuancer på og dermed også muligheden for at få mere og mere ro med de forskellige elementer. Vores opgave er at lege herhjemme også - jo flere gentagelser nervesystemet oplever jo bedre lindring.

Sikke en dag

Har haft den skønneste dag. Aksel og jeg er alene hjemme, så vi har virkelig hygget ;o) Først en masse dejlig leg på trampolinen, så frugtpause i solen med udsigt til fårene, så ville Aksels dælme ind på marken til fårene - det har han aldrig turde før, uden det var på armen af en af os i god sikkerhed. Vi tullede rundt derinde og kiggede på fårene, på fårelorte og uldtotter. Så tilbage til frugten i solen, lidt mere leg og ind til frokosten og så trak solen igen, så det blev til en gåtur ved Knudhule Sø.

Der sker bare rigtig meget med Aksels "rækkevidde" for tiden. Sidste år ville vi også have leget i haven, men det ville ikke have været uden udfordringer - tit pga sprog. Nu kan han forklare hvad han vil og hvordan en leg skal foregå og så er det bare en del lettere at følge ham og lade ham styre tingene, når han kan forklare sig. Og at se ham få modet til at gå rundt på marken hos fårene og bare pege og fortælle, det er virkelig også store sager for ham (og mig). Han bliver også i tingene i længere tid. Skøn skøn dag.