En dag med et stramt program - hele 2 ting har vi nået...

<p>Ja, dagen i dag har været travl – vi har nået meget.</p>
<p>Dagen startede som vanligt ved 6-tiden med en lille smilende trold, der lå og sparkede til os. Der er intet som det første smil om morgenen, når man åbner øjnene og kigger ind i et par brune øjne. Vi vidste endnu ikke hvornår vi skulle i ministeriet, så vi tog over til morgenmad kl 8.30. Elvira var kørt på kontoret, så vi regnede med, at vi ville høre noget så snart de var opdaterede derinde.</p>
<p>Vi nævnte for Alain, at vi havde tænkt på at tage Aksel til lægen. Han har hostet siden vi fik ham og det bliver hverken værre eller bedre, så nu ville vi gerne have et lægetjek. Han reagerede hurtigt og fik fat i hans chauffør, der ville stå klar til at tage os til lægen, når vi havde spist morgenmad. Så krydsede vi fingrene for, at vi ikke ville blive ringet op om afgang til ministeriet mens vi var af sted.</p>
<p>Hos lægen kom vi direkte til, så det var perfekt. Aksel blev først vejet – og det passede ikke herren at blive afklædt af en sygeplejerske. Heller ikke selvom mor stod bagved og vinkede og holdt øjenkontakt. Han blev vejet til 6,1 kg! I torsdags vejede vi ham selv til 6 kg – men det var med tøj. Så det tyder på, at han har taget over 100 g på, på bare 5 dage. Dejligt :o))))</p>
<p>Bagefter kom vi ind til lægen, som fik ham på skødet. Og det passede SLET ikke den lille fyr – hold da op hvor han skreg. Han græd som pisket med tårerne trillende ned af kinderne. Lægen forsøgte at berolige ham – uden held. Til sidst gav han op og rakte ham over til Michael, hvor han med det samme faldt til ro. Det var dejligt og lægen sagde også bare, at det var da bare det eneste han ville – sidde trygt hos far. Der sad han så og blev lyttet på.</p>
<p>Lægen mente ikke, at der var tale om andet end en seriøs forkølelse, som han selv skal komme over. Ja, det er jo egentlig godt nok, men det kan tage sin tid. Han gav os noget hostesaft, som vi skal give ham 2 gange dagligt og så vil han se ham igen fredag.</p>
<p>På tilbagevejen faldt han i søvn i bæreselen og oppe på værelset forsøgte jeg at lægge ham. Det plejer jeg at kunne, når han er faldet i søvn i selen, men ikke i dag. Han ville blive på mors mave… Og det skulle han selvfølgelig også have lov til, for det var åbenbart en barsk oplevelse at blive tvunget over på lægens skød. Til sidst sov han så godt, at det gik at lægge ham.</p>
<p>&#0160;Og så fik vi at vide, at vi blev hentet kl 12, så vi kunne være i ministeriet kl 13. Aksel kunne lige nå at sove 1,5 time, hvorefter vi måtte vække ham, spise ham af, klæde ham på og komme af sted. Selvfølgelig skulle han lige fylde bleen nærmest på vejen ud af døren – det er jo den timing de har, de der størrelser. Men heller inden end at sidde i en bil med en fyldt ble. Turen til ministeriet er næsten et kapitel for sig, men det er det nærmest altid, når man bevæger sig ud i Lagos. Den by er altså tosse-skør. Det er vildt fascinerende at følge byen – selvom jeg også føler, vi slet ikke rigtig får lov at opleve den på nært hold. Det er virkelig ingen underdrivelse, når Lagos er kendt for sin kaotiske trafik. I dag sejlede vi med færge – en ganske kort tur. Færgelejet lignede en losseplads for både og færgen (eller vel nærmere prammen) lagde praktisk talt til på en række bildæk. Simpelt og alligevel nok til at få det til at fungere. Og det er nok det der virkelig kendetegner Lagos (og sikkert også andre steder i Nigeria og Afrika). Tingene fungerer jo, ikke altid optimalt, men de får rent faktisk ting til at fungere med de forhåndenværende midler.</p>
<p>Vi var fremme ved ministeriet kl 13.40 hvor vi blev mødt af Utibe fra LIFE og derefter vist ind på ministerens kontor. Her skulle vi udfylde nogle formularer – heriblandt svare på det efterhånden, blandt nigeria-adoptanter så berømte spørgsmål om hvor mange koner vores far har. Håber jeg svarede rigtigt ;o) Det var lidt af et gedemarked med 3 familier på samme kontor – folk rendte ud og ind og da ministeren kom tror jeg også hun fik afholdt et par andre møder, mens vi sad der. Nå, men hun talte varmt om samarbejdet med Danmark og hvor godt hun synes det er, at børnene får familier. Det var vi naturligvis enige om.</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0dff513970b-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000138" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20147e0dff513970b image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20147e0dff513970b-800wi" title="P1000138" /></a>&#0160;<br />Far og Aksel hos ministeren</p>
<p><a href="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6ea013c970c-pi" style="display: inline;"><img alt="P1000140" border="0" class="asset asset-image at-xid-6a00d83452eb9469e20148c6ea013c970c image-full" src="http://kildevang.typepad.com/.a/6a00d83452eb9469e20148c6ea013c970c-800wi" title="P1000140" /></a>&#0160;</p>
<p>Hun sagde også, at hun ville sørge for at få papirarbejdet færdigt, så vi kunne komme i retten onsdag. Det er jo helt vildt! Så nu er aftalen, at vi bliver afhentet kl 7 onsdag morgen, så vi kan være fremme ved retten i god tid inden dommeren. Man har ikke en aftalt tid – man kommer for efter tur.</p>
<p>Så nu går det pludselig stærkt. På onsdag har vi forhåbentlig dommerens ord for at Aksel er vores for altid...</p>