Lidt fra sygesengen..

<p>Som ikke længere er min, men er blevet overtaget af Aksel. Det kan godt være han lå og strålede i armene på mor igår eftermiddags, men senere fik han i den grad feber.</p>
<p>Vi kørte ham til lægen i går aftes og han viste sig at have 39,7 i feber. Pyyha altså, det var ikke sjovt. Jo, lige på nær da Aksel tissede på sygeplejersken - hihihihi - så kunne hun&#0160;da også bare lade være med at insistere på at hun ville tage tøjet&#0160;af ham&#0160;;o)</p>
<p>Da lægen sagde, at han ikke havde det godt med at lade ham tage med os igen, når han havde så høj feber - ja så sank vi godt nok lige en ekstra gang. Argghhh... tanken om at efterlade ham var ikke til at bære.&#0160;Men han foreslog så, at vi prøvede at give ham medicin og se hans reaktion, og hvis den blev nede, så mente han, at det var forsvarligt at vi tog ham med. Han ville alligevel ikke lægge ham med drop eller andet, så det var&#0160;jo heller ikke meget han kunne gøre ved at indlægge ham.</p>
<p>Nå, men diagnosen er malaria - hvilket det vist nærmest altid er, når man har feber i Afrika. Heldigvis var han denne gang mere opmærksom på hans hoste. Vi synes den var blevet bedre, men de sidste par dage har den altså taget til igen, så nu har lægen ordineret antibiotika - det behager moderen rigtig godt, for jeg synes altså ikke den hoste bare var en svær forkølelse...&#0160; Og derudover får han også febernedsættende paracetamol.</p>
<p>Efter vi kom hjem blev han tilbudt lidt mad - ingen interesse. Han faldt i søvn og sov godt - indtil han vågnede ved et hosteanfald, der gjorde, at han kastede op. Bette mand, altså... Det var ikke rart. Men han faldt heldigvis fint i søvn igen, mens forældrene til gengæld sov meget let ;o)&#0160;Vi var også noget bekymrede over hvad det betød i forhold til den medicin lægen havde givet ham 3 timer tidligere. Vi har forsøgt at ringe idag - uden held. Han har fået medicin igen her til formiddag - og mad - og begge dele er blevet nede. Lige nu sover han godt.</p>
<p>Vi skal til lægen igen imorgen, hvor han har svar på den blodprøve han tog på Aksel. Det var ikke så få ting den lille mand blev udsat for hos lægen. Han fik i den grad også fortalt os, at det ikke var OK. Det er ikke sjovt at høre hans vræl, når man kan høre, at han er helt oppe i det arrigste og mest paniske gear han har. Det var bare ingen vej udenom... Men så er det jo samtidig godt, at den slags småstørrelser også ofte har kort vej til smilet, når det hele er overstået. Og rigtig godt at mærke, at han finder trøst hos os. Men ondt gør det på både mor og far, at skulle have ham igennem alt det her. Håber i den grad bare, at det så er det rigtige han bliver behandlet for nu.</p>