Mærkede i et kort og rart moment hvor godt det var at forlade 2014 - her i 2015 er nissen så alligevel fulgt med.
Jeg er i virkeligheden indædt vred på verden. Indædt vred over, at vi ikke får flere børn, indædt vred over, at Aksel skal kæmpe med så mange udfordringer, indædt vred over, at JEG ikke bliver mor igen, indædt vred over, at jeg ikke også får lov at være mor til et barn med nogle mere almindelige udfordringer, indædt vred over mine støvler stadig ikke er kommet med posten, og forresten virkelig ovenud mega vred over ferien er slut.... - skriv selv videre på listen.... Tager gerne imod urimeligheder, så jeg bliver ved med at have det værre end alle andre.
Og jo forresten endnu en ting, jeg bliver også vred på alt og alle over at de har det jeg ikke har. For lige nu har alle nemlig alt det jeg ikke får. Jeg har kun nogle kortvarige glimt af at verden vist ikke er helt så urimelig og når jeg så alligevel får øje på andres udfordringer, så er mine alligevel værre. CAPICE?
Så siger vi det....
PS Og så er jeg sulten, arghh jamen elendighederne vil ingen ende tage.
1 kommentar:
Argh der kom du mig alligevel i forkøbet til sidst! Ville som det første have foreslået at du skulle tage noget at spise! ��
I øvrigt elsker jeg dig også når du er vred!! Capice?? ��
Send en kommentar