Har har klart mange af det man vil kalde spirende kognitive processer igang. Det er klart, at det helt basale, det at vide hvad tingene er og hedder stadig er svært, når sproget driller. Men selv det kan vi se masser af gode tegn på er i fuld gang. Han er også begyndt at beskrive ting for os - spontant. Igen super dejligt, for jo mere vi sætter igang af den slags for ham, jo sværere er det tit for ham at finde ordene - jo mere det kommer spontant, jo bedre læring. Og så er næste skridt at kunne sammenligne. Det gør han også - ikke i detaljen, men han kan sagtens vise forskellen på en firkant og trekant, han er sågar, bare efter et par dage, blevet god til at se om bestikket kommer i de rigtige rum i skuffen, når der tømmes opvasker. For at kunne se det, er det nødvendigt at kunne sammenligne med det "rigtige". Han kan arbejde efter en model, men slet ikke beholde modellen i hovedet, hvis man fjerner den. At dække bord er i princippet af have en model i hovedet, som man følger, og det kan han, til en vis grænse. Men bare det at tænke det på den måde, at der er tegn på at han går efter en model og følger den, men præcision og detalje mangler, ja så er der jo klare tegn på det nok skal komme. At arbejde efter modeller gør vi jo allesammen hele tiden og jo flere gange vi kan udfordre hans evne til det, jo bedre vil han med tiden kunne lære det i andre situationer.
Vi har kæmpet rigtig meget med farver. Vi har bare ikke kunne gennemskue hvad det er der forhindrer ham i at genkende farver. Nu ved vi det - håndtering af mere end 1 information. Han kan sortere farver, hvis vi piller alle andre faktorer ud. Kendte klodser, eller figurer med farver, eller hvad det kan være, det er for svært - der er for meget andet at forholde sig til. Jeg fik forleden fat i en pose HAMA perler - de store, i klare farver. Han laver ikke perleplader af dem, endnu, men han ved hvad det er. Når vi holder en perle op og beder ham finde en eller flere magen til, så kommer de prompte op af skålen. Vi har såmænd overvejet om han var sort-hvid farveblind, ja selv børnehaven har også undret sig, men nu kan vi se sammenhængen. Der skal ikke være andet end selve farven at forholde sig til, og indtil videre skal vi heller ikke få ham til at forholde sig til navnene på farver, nu ser vi bare på farver og så kommer det næste på stille og roligt. Overfører han det lige så let, som han lige nu gør med andre ting, så kommer det snart. Vi kiggede på en brandbil i en billedbog den anden dag, her til morgen peger han ud af vinduet, da han nede af vejen kan se noget der blinker og siger brandbil, babu. Han overfører fra en situation til en anden - endnu en spirende kognitiv funktion og en af de spontane beskrivelser af noget han ser.
Det at lære ham bevidsthed om at han tænker er ganske interessant. Hver gang vi har lavet noget, hvor vi kan se han er blevet udfordret og har vist kognitive evner, så forklarer vi ham det. Det lyder absurd at sætte den slags ord på for et barn, men jeg kan jo se han responderer på det. Han lever helt sikkert i en verden, hvor det han går og tænker ikke har værdi for ham, for alle andre taler jo hen over hovedet på ham eller glemmer at spørge eller værst, vi forstår ikke hvad han siger. Kæft hvor han bliver han glad, når jeg roser ham for at bruge hovedet. Faktisk er det nok i virkeligheden det allervigtigste vi er igang med - at tage ham alvorligt og vise ham hans tanker har værdi. Det har vi bare ikke været gode til og det skal være slut.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar