Så

går det løs på FIE 1 - Feuerstein Instrumental Enrichment. Nøøøøj hvor jeg glæder mig. Er helt sikker på jeg kommer til at boble over herinde. Første dag har været intens på den helt rigtige måde.

Men en ting er inspirationen og metoden, som jeg er sikker på vi kan få rigtig meget ud af. Noget andet er, at vi oplever Aksel blomstrer i øjeblikket. Det er to vildt gode forudsætninger for at holde fast i den positive udvikling.

Sprogligt sker der bare rigtig meget. Han snakker, fortæller, iagttager, gentager og har i det hele taget godt gang i at bruge sproget lige nu. Udtale er stadig rigtig svært, men flere og flere ting bliver tydelige, vi forstår mere af hvad han siger og det smitter jo af på både humør og overskud til andre ting.

Han leger mere og finder på undervejs. Fantasien fylder mere og han prøver lege af, slet ikke på et alderssvarende niveau, men bare det at se der er spirende lyst til at finde på er så fantastisk.

Hans stressniveau er forbedret på utrolig mange planer. Vi passer stadig på vores kalender, men i forhold til sidste år på denne tid, så er det nogle helt andre ting vi arbejder med. Overgange og skift er ikke længere svære. At sige farvel til gæster er helt okay, at tage hjem fra besøg går fint, det eneste, der stadig kan være svært, er farvel til mor. Ikke om morgenen, ikke i børnehaven - de situationer er han vant til, men hvis jeg skal noget efter spisetid, så er det svært.

Og så er han også blev fræk - prøver os af, mest på den søde måde, hvor det indimellem er svært at holde masken. Det skal man jo heller ikke, for det er bare så livsbekræftende, når han stikker af med bleen, fordi det er sjovere at løbe rundt med den, end få den på. Eller når han pludselig tager jakken af i Netto, smider den på gulvet og kommer storgrinende hen til os, fordi han bare selv synes han er mega fræk ;o) Så beder man ham hente jakken, han går i retning af den og går så forbi den, mens han grinende venter på vi siger stop og beder ham komme tilbage. Altsammen dejlig livsbekræftende - især når man tænker på, at det at komme i Netto har været ret voldsomt en overgang og noget der nemt kunne udløse en stress-reaktion. Nu er det bare hyggeligt. Det er så mindre fedt, at han også kan finde på at tage tingene op af indkøbsvognen, og så lægge dem fra sig på en tilfældig hylde. Samme leg som pølserne i sofaen "demmeleg", så kan en handletur godt komme til at tage lidt tid..

Og nu får jeg det så til at lyde som om alting foregår i et let og smilende humør. Well, der er også dage, hvor ingen har overskud til at løbe rundt i huset efter en knægt, der ikke gider tage tøj på eller hvor "demmeleg" i Netto bliver for meget, når man nu bare gerne vil hjem. Men jeg vil gerne indrømme, at jeg har fundet mig selv lettere lalleglad over hans numre. Når det nu ikke er kreativ og abstrakt tænkning der falder ham først for, så er det bare så skønt at se det spire hos ham. Glæder mig til vi med Feuersteins læringsmetoder kan få endnu mere gang i de sider af hans udvikling.