Demmeleg

Lige en lille sød historie ovenpå gårsdagens råberi:

Kommer ned i stuen til Aksel, der spændt sidder i sofaen og siger "mor, demmeleg". Well, tænker moderen, barnet sidder lige der, så det er ikke ham jeg skal finde... Aksel kigger spændt ned bag puden i sofaen, jeg kigger rundt i stuen, kan umiddelbart ikke se noget, der mangler, min telefon er hvor jeg efterlod den, ellers et godt bud på et bytte, Aksel ville synes var sjovt at gemme (wonder why...). Kan se på Aksel, at nu må jeg hellere "finde" det han har gemt bag puden, han er ved at gå til af spænding over sin egen genialitet - og hvad finder jeg? Pølser... Hmmm... ikke lige det man gider have liggende gemt bag puder i sofaen. Aksel fanger hurtigt, at jeg ikke synes det er en god ide at lege gemme med pølserne, samtidig kan jeg heller ikke skjule, at jeg synes det er lidt sjovt. Han napper dem hurtigt og springer over i den anden sofa og forsøger sig igen "demmeleg" siger han spændt og stopper dem ned bag puden. Måske mor synes det er en god ide, hvis vi lige prøver igen, hun har tydeligvis ikke gennemskuet genialiteten i legen - lille møghvalp <3

I virkeligheden er det jo helt fantastisk, at han er begyndt at lave "narrestreger" på den måde. Så nu er jeg spændt på hvor mange pølser jeg skal til at lede efter de næste dage. Det fine er, at han er ret tydelig når han gemmer noget, så jeg finder dem nok ;o)