Basic 1 er nu slut og jeg har lært så meget, at jeg nærmest ikke helt ved hvordan jeg skal forklare det. Metoden er genial og det virker, men det er hamrende krævende. Ikke at det er skidt, for selvfølgelig skal der arbejdes, når vi taler udvikling af hjernen, især når udfordringerne skal udfordres.
Lige nu er vores opgave at få de små ting i hverdagen til at blive til læring. Jeg kan især mærke, at det har været fantastisk givende at få fokus på potentiale, fremfor begrænsning. Feuerstein arbejder hele tiden og fuldstændig systematisk efter at afdække potentialet, men ikke uden syn for udfordringerne, dem skal der så arbejdes på, mens potentialet dyrkes. I princippet ikke banebrydende tænkning (det var det, da Feuerstein så lyset), men uanset hvad, så skal man have et værktøj at analysere potentiale og begrænsningerne op imod, og det er her de kognitive funktioner er beskrevet til mindste detalje i Feuerstein, og så bliver det pludselig genkendeligt i selv ganske små "ubetydelige" situationer.
Så der analyseres til den store guldmedalje ;o) Aksel skal udfordres sprogligt, så han bruger sproget mere, men helst uden det bliver alt for eksamsensagtigt, så blokerer han bare. Når vi leger med små opgaver, så skal vi også udfordre ham mere sprogligt og så hellere gøre det meget kort, men forsøge at putte opgaverne ind oftere. Det er helt helt simple små ting han skal lære at håndtere, såsom at kunne sætte ord på ting i omgivelserne. De fleste ord er på plads, men han bruger dem slet ikke nok til at de virkelig flyder for ham, så istedet for at være tilfreds med at vi ved han kan dem, så skal vi bruge meget mere krudt på at ham til at bruge dem i en kontekst og forhåbentlig også gøre ham nysgerrig på nye ord.
Og nogle af de lege vi har gang i er faktisk for svære - selvom vi synes det virker simpelt. Han kæmper med puslespil - kan egentlig godt se 4 brikker for sig, men så spiller finmotorikken ham et puds og det bliver svært. De der spil, hvor formen er skåret ud og hvor brikken skal på plads er han ved at have styr på, så istedet er det mere et spørgsmål om at lære ham at se motiver og efterligne dem, for eksempel med klodser, hvor vi laver en simpel model, han skal efterligne. At kunne efterligne en model er en nyttig lille kognitiv funktion, som han godt kan, men som skal styrkes og i princippet bevidstgøres, så han selv forstår hvad det er han laver. Endnu en del af Feuerstein - hele tiden bevidstgøre gennem læring, gøre reflektion over læring til en bevidst tankegang, også hos barnet (MLE - medieret learning experience).
I virkeligheden er vi nødt til at være Aksels "lyst til læring" - ikke at den ikke er der, den er bare ikke godt hjulpet af at være sprogligt udfordret, men vi skal ikke skåne ham af den grund. Det tror jeg helt klart vi har gjort, ubevidst, så af med det lag vat.
I Feuerstein ligger et helt program af øvelser - de såkaldte instrumenter. Dem er Aksel ikke klar til at blive medieret igennem, som det så fint hedder, men nu ved jeg (snart vi) hvad det er der skal til for at arbejde med dem og på den måde bliver det langt nemmere at genkende hvor, i det vi leger og laver i det daglige, at vi rent faktisk kan styrke ham kognitivt.
Og det gode er, at metoden er universel - uanset hvor god barnet er til at tænke og lære, så er der altid måder at udfordre på. Instrumenterne øger bare abstraktionsniveauet og afhængig af mediatorens evne til at flytte reflektionerne, ja så er det bare ud over stepperne. Det har været vældig interessant at se hvordan simple opgaver giver en større mening, når man bliver bevidst om hvad der kognitivt ligger bag instrumenternes opbygning og hvordan man gennem bevidst mediering kan gøre selv forholdsvis simple øvelser til ret krævende kognitive udfordringer.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar