fredag den 26. november 2010

Et lille snøft...

<p>Det er fredag, snart weekend og jeg glæder mig!</p>
<p>Hertil morgen slog det mig så - det er jo den sidste weekend&#0160;- bare os på Kildevang. Det koncept vi har elsket og værnet om. Det er slut nu. Ikke flere weekender uden planer, bare os og ingen andre. Snøøøøft.... Så måtte jeg lige tude lidt. Det lyder åndsvagt, når man nu har higet og længtes efter, at blive 3, men ikke desto mindre måtte jeg slippe en tåre.</p>
<p>Jeg beroliger mig selv med, at bassen naturligvis kommer til at elske den slags weekender lige så højt som os. Dernæst ved jeg jo også godt, at det er fordi vi nærmer os. Nu skal vi snart slippe det kendte og springe ud i noget, vi ikke aner hvad er.</p>
<p>Jeg vil&#0160;STOR nyde den kommende weekend, under pres af alt det vi skal nå. Huske mig selv på, at når jeg smider mig i sækkestolen foran brændeovn og fjernsyn, så letter jeg mig først, når jeg selv synes - ikke når andre&#0160;behøver det. Jeg vil nyde, at jeg ikke bliver afbrudt, at jeg kan høre høj&#0160;musik, at jeg kan se fjernsyn mens vi spiser, at.....&#0160;vi rent faktisk&#0160;har haft en masse dejlige stunder i ventetiden ;o)</p>

3 kommentarer:

Karen Visbech Hansen sagde ...

Kære Vivian.
1000 milliarder tillykke med ham den lille lækre basse. Hvor filan da, hvor bliver det stort, vildt, skræmmende, fantastisk og alt det andet at få ham, se ham, røre, ham, mærke ham.
Jeg følger dig i hjertet, hele vejen til Lagos og retur - ja, du kommer sikkert til at brække dig over at være væk fra arnen, væk fra det kendte og trygge... - men I har ham, Aksel Ezekiel...
Aksel E - det slår mig lige. Han bliver da den cooleste unge syd for Limfjorden;
Aksel E,
I ve'
ham, der går me' ble
kør' for vildt med klatten
rocker hele natten
...
Der er rap i det navn.
Dode tanker og god rejse.
Kærligst Karen

Tante Camilla sagde ...

Ha ha ha ha. Ja der ER da rap i det navn :o)

Heidi sagde ...

Karen - du kan bare det der med ord! :-)))
Kære Vivian!
Jeg forstår godt dine tanker - det er sgu da også en skræmmende færd I skal ud på! Der er ingen vej tilbage ;-))
Og jeg lover dig - man kommer til at længes så forfærdelig efter ikke at blive afbrudt hele tiden, at kunne sove så længe man vil, høre høj musik kl 2 om natten osv!
Men på en eller anden forunderlig vis, så lærer man sgu at leve med det uden de store problemer, for der er jo lige det der, med den der unge der, som gør at det er det hele værd ;-))
Rigtig god weekend!
Kh
Heidi