mandag den 1. november 2010

Hvad mon familiestyrelsen er kommet frem til?

<p>Idag har de jo, som bekendt, behandlet sagen om åbning af formidling til Cross River i Nigeria og hvad mon de kom frem til? Jeg har forstået proceduren således, at mødet idag var en høring, som sikkert er en eller anden form for sikring af, at alle sten i sagen er vendt inden beslutningen tages. AC var blevet informeret om, at beslutningen ville blive taget hurtigt efter denne høring.</p>
<p>Så nu kan sommerfuglene så vågne op igen. Jeg har godt kunne mærke spændingen i maven i weekenden og nattesøvnen har også været påvirket. Det er helt tydeligt, at jeg har svært ved at holde tankerne i ro, når jeg ellers burde sove. Når jeg falder i søvn vågner jeg pludselig og så er jeg ikke i tvivl om hvad der har vækket mig - tankerne kører rundt.</p>
<p>Nu er spørgsmålet så hvad hurtigt betyder i familiestyrelse-sprog. Hvornår har de mon en afgørelse og hvad betyder afgørelsen så for os på listen? Pyyyyhhh altså.....</p>

Ingen kommentarer: