onsdag den 24. november 2010

Procedurerne i Nigeria

Vi har fået en del spørgsmål til opholdet i Nigeria - og det forstår jeg egentlig godt, for hvad er det lige der kommer til at ske, mens vi er der? Og hvad er det egentlig vi skal bruge 6-8 uger på? Hvornår får vi Aksel?

Vi ankommer den 4. december om aftenen. Hvor vi skal bo ved vi ikke og vi får det nok heller ikke at vide førend vi ankommer.

Den 5. december skal der ikke ske meget. Vi skal have styr på os selv, de nye omgivelser og nerverne.

Om mandagen den 6. december regner vi med, at vi kan besøge Aksel for første gang. Vi skal sikkert først omkring LIFE's kontor og have beskrevet procedurerne osv. Derefter er det afgang til børnehjemmet - vil jeg tro. Den normale procedure er, at man besøger sit barn dagligt i en uges tid. Det er meget forskelligt hvordan det håndteres, så vi ved ikke præcist hvonår vi får Aksel med os. Forhåbentlig hurtigt - omvendt er det jo også godt for den lille basse, at få lov at vænne sig bare lidt til os mærkelige væsener, inden vi tager ham med os. Vi får se.

Når vi på et tidspunkt har fået ham overdraget er næste skridt Ministeriet, hvor vi skal til et interview med the minister of social welfare. Når det er gjort, papirer udfyldt - så går sagen videre til domstolen. Hvor lang tid der går fra overstået interview i ministeriet til vi kan få tid ved domstolen er vidt forskelligt - men tiden kan først bestilles, når det i ministeriet er overstået.  Når vi så er igennem domstolen er Aksel vores på papiret. Det er dog ikke ensbetydende med, at vi kan rejse hjem. Drengen skal have et pas.

For at få et pas, skal han have en ny fødselsattest. Igen er ventetiderne fra dommerkendelse til fødselsattest og videre til pas meget forskellig.

Det er jo ikke fordi det er så meget, men hvert skridt er afhængig af det første. Mellem hvert skridt er der ventetid - og ventetiden på diverse aftaler er altid svær at forudsige i Nigeria. Vi kunne jo bare se hvor lang tid det tog guvernøren at underskrive de  nye procedurer - trods indtil flere aftaler. Procedurerne er overskuelige og forståelige - det er tiden imellem der gør, at det kan tage 6-8 uger at komme igennem hele molevitten.

MEN vi har Aksel hos os det meste af tiden og det gør en kæmpe forskel. Vi kan bruge tiden på at lære hinanden at kende og når vi får lidt overskud, kan det jo også være vi kan nå at suge lidt mere af Lagos til os. Der er f.eks.  markeder, der er spændende at besøge, stranden kan være et udflugtsmål og en nærliggende dyrepark er en mulighed. Men uanset hvad, så er det først og fremmest Aksel vi er der for og så får vi se hvad rejsen ellers kommer til at byde på.

Ingen kommentarer: